Forligspartierne vil stramme op om fagligheden med en ny formålsparagraf, men det er paradoksalt nok ikke kvaliteten i elevernes faglighed, der styrkes.

Sofie har spredt nogle boligmagasiner ud på stuegulvet derhjemme. Hun er inspireret af dagens matematiktime i 2. klasse og på jagt efter mønstre. Læreren stillede nogle opgaver, hvor Sofie og de andre elever skulle opdage og identificere mønstre og finde gentagelser i mønstrene i de helt nære omgivelser: vægge og gulve, i møbler og dekorationer. Sofie finder mønstre i tekstiler, i fletværk på stole, på flisegulve i entréer og køkkener og på terrazzogulv i badeværelset.

Jeg vender tilbage til Sofie og hendes matematiklærer lidt senere.

Forslaget til en ny formålsparagraf slører blikket på lærerens rolle. Det drejer sig blandt andet om kundskaber og dermed også om faglighed: »Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder« (... og) »give dem forståelse for andre lande og kulturer ...« (min kursivering).

Kundskab og læring opfattes her som noget, lærere uden videre giver, noget, han kan dele ud til eleven, og som eleven modtager så at sige. Den opfattelse kan man, uden at sætte nuancer på, kalde et stoforienteret syn, hvor faglig kvalitet er lig med det gode niveau, læreren selv er i stand til at præstere.

I den gældende formålsformulering står der: »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer ...«. Synet er her, at kundskaber er noget, læreren skal delagtiggøre eleven i. Han skal støtte og stimulere elevens læring. Den opfattelse kan man kalde et redskabsorienteret syn. Faglig kvalitet er noget, der opstår og gradvist får en form inde i hovedet og i kroppen på eleven gennem aktiv tilegnelse.

Det stoforienterede syn er optaget af lærerens faglighed, og det er ikke tilstrækkeligt, når elevernes faglighed skal sikres. Mange mennesker har jo prøvet at blive undervist af fagligt højt kvalificerede folk, der alligevel ikke kunne lære fra sig.

På stuegulvet er Sofie ved at få godt fat i at kunne skelne mellem forskellige typer mønstre. Sofies lærer tilrettelægger matematiktimerne, så eleverne lærer om spejlinger, forskydninger og drejninger. Han ønsker, at eleverne skal få øje på gentagelsen i mønstre. Sofies aktivitet bekræfter, at hun er ved at tilegne sig et matematikfagligt begreb om mønstre. Og forældrene kan ane lærerens betydning.

Det er ikke lige meget, om vi betragter læreren som en, der giver kundskaber videre - eller som en, der tilrettelægger undervisningsforløb, så eleverne tilegner sig kundskaber - indoptager dem og bruger dem. Forskningen peger på nogle træk ved den gode undervisning, der giver metaforen »arbejdsleder« mening:

- Eleverne skal have mulighed for at praktisere det, de skal lære

- en åben og fokuseret klassedialog, der fremmer selvstændig tænkning hos eleven

- lærerens engagement har stor indflydelse på elevens lyst til at give sig i kast med emnet

- læreren har tydeligt positive forventninger til eleverne. De skal mærke, at han regner med, at de kan lære det

- læreren strukturerer på kyndig vis stoffet, han anviser veje, eleverne kan gå.

Der skal være faglig kvalitet i klasselokalet, og faglighed opstår groft sagt på tre forskellige måder:

1: Det faglige niveau, læreren præsterer i sin fortælling, sin præsentation og instruktion.

2: Den faglige praksis, der opstår i aktiviteter og dialog mellem lærere og elever og mellem eleverne: Livet i klasselokalet skal sætte spor. Eleverne skal inspireres til noget, de ikke kunne have gjort alene.

3: Faglighed er noget, der bliver til hoved og krop på den enkelte elev, når hun bakser med at tilegne sig nyt.

Det stoforienterede syn på læring er mest optaget af den første form for faglighed. Det redskabsorienterede syn trækker på alle tre opfattelser. Kvalitetssikring af undervisningen vil med en redskabsorienteret tænkning og praksis komme både eleverne og samfundet mest til gode. Formålsformuleringen fra 1993 er i den henseende et bedre fundament end de nye forslag.