De fleste lærere har mødt børn, der har svært ved at læse. Når det sker, bruger læreren sin viden til at prøve at motivere, differentiere, give opmærksomhed, og til sidst foretages forældresamtale, og der kontaktes eventuelt skolepsykolog.

Måske ender det med, at barnet bliver sendt til specialundervisning - eller kommer i en hjælpeklasse. På trods af individuel undervisning sker det fortsat ofte, at de elementære færdigheder indlæres trægt og langsomt.

Vi vil gerne fortælle om en måske overset mulighed - det er indlæringskinesiologi eller pædagogisk kinesiologi. Disse betegnelser er to grene med det fælles mål at finde og identificere blokeret energi på alle områder, at fjerne følelsesmæssig stress, således at læse-, stave- og andre vanskeligheder kan overvindes.

Metoden kan anvendes i en generel pædagogisk sammenhæng, eller der kan udarbejdes specifikke programmer til den enkelte elev.

I slutningen af 70'erne arbejdede amerikanerne Paul og Gail Denninson med at hjælpe ordblinde. De havde et samarbejde med hjerneforsker og Nobelpristager Roger Sperry om hjernens udvikling og opnåede bemærkelsesværdige resultater. Derved udvikledes indlæringskinesiologien.

Kinesiologien henter sin forståelse fra den vestlige verdens viden om kroppen, dens nerver, muskler og led, og viden fra den orientalske filosofi om energibanesystemet. Kinese er det græske ord for bevægelse.

Børn, der oplever stress, opfatter tilværelsen og dens udfordringer som belastninger og reagerer med en blokering, der påvirker hjernen og andre dele af kroppens funktioner.

Metoden afhjælper de vanskeligheder og den stress, der giver blokeringerne, og det sker ved forskellige afbalanceringsøvelser.

Øvelsernes formål er at etablere, vedligeholde og videreudvikle motorikken og specielt at få etableret et samarbejde mellem højre og venstre hjernehalvdel.

Gennem de seneste ti år har der flere steder i Danmark - blandt andre i Gentofte, St. Andst og Hirtshals - været arbejdet med metoden, og det har resulteret i forskellige materialer og rapporter, der viser, at elever har større muligheder for at begå sig i folkeskolen, når kinesiologer har hjulpet barnet med at få de to hjernehalvdele til at arbejde sammen.

Gennem et bestemt tidsrum skal barnet lave individuelle øvelser, og der er fortløbende kontakt og tjek af barnet mellem tre til seks kinesiologiske afbalanceringer.

De børn, der har fulgt programmerne, har været langt bedre rustet og motiveret til at modtage lærerens undervisning.

Flere børn er efter kort tid vendt tilbage til undervisningen på samme niveau som de andre elever, og andre har fået langt mere overskud til at følge undervisningen i specialklassen.

Indlæringskinesiologi er i sin opbygning og selvforståelse en metode, der kan være med til at fremme forudsætninger for, at en indlæring kan finde sted.

Som sådan kan metoden opfattes som en supplerende indsats til specialundervisningen og i øvrigt som forebyggelse.

Vi mener derfor, at både fagfolk, børn og forældre vil have glæde af at kende til metoden og af de rapporter og materialer, der allerede findes om arbejdet.

Her kan nævnes:

Annemarie Goldschmidt og Svend Hesselholdt: Pædagogisk kinesiologi og overvindelse af læsevanskeligheder - Forsøg i Gentofte Kommune. 28 børn i to grupper.

Edel Hovgård: Forsøg i indlæringskinesiologi - Kinesiologi anvendt i forbindelse med danskundervisning af læseretarderede. 14 elever i 9. klasse på St. Andst Efterskole.

Monika I. Ingemarsson: Sprogsvage førskolebørn og pædagogisk kinesiologi. Hovedfagsopgave på Institut for Specialpædagogik, Universitetet i Oslo, 1996 (undersøgelsen er foretaget med danske børn).

Kirsten Andersen er lærer og kinesiolog i Tørring.

Margit Andersson er socialpædagog og kinesiolog i Dronninglund.