Det er en lærers tunge lod at gøre det emne, der skal undervises i, spændende og vedkommende for eleven. Et til tider tungt og anstrengende hverv. Især når emnet er noget så kedeligt som arbejdsløshed. Et ualmindeligt kedeligt emne sammenlignet med emner, der bliver forsket i på hjemmebanen. For eksempel skæbnerne i Beverly Hills eller forskning i, hvad den danske sportselite foretager sig på banen og privat. Sidstnævnte eksempler kalder på lysten til identifikation. Hvorimod begrebet arbejdsløshed kalder på det instinkt, som siger: flugt.

Arbejdsløshed er slet og ret et kedeligt emne. Arbejdsløsheden er heller ikke vedkommende for jer, som underviser, for I er ikke uden arbejde. Og vi, der er arbejdsløse, beskæftiger os kun med arbejdsløsheden af bitter nød og tvang.

En af de gange, hvor jeg har følt mig virkeligt tvunget til at tænke på min arbejdsløshed, var på et kursus for arbejdsløse. Der stiftede jeg bekendtskab med en bog, hvis titel udmærket indikerer, hvad der er dens tema. Den hedder 'At arbejde eller ikke . . . - om arbejdsliv og arbejdsløshed i Danmark'.

Bogen er en undervisningsbog for gymnasieelever og skolernes ældste klassetrin. Det vil sige teenagere som hvad alder angår ligger langt fra undertegnede. Selv om bogen ikke er beregnet for min aldersgruppe, blev jeg bevidst om min situation på en ny måde. Jeg indså, hvilken dum, men betydningsfuld brik min arbejdsløshed udgjorde i det lille komplekse samfund ved navn Danmark. Jeg blev i stand til at sætte ord på min situation som samfundsindivid. Disse ord blev til en kronik i en avis. Det var en stor tilfredsstillelse at konstatere, at jeg blev hørt, selv om jeg står placeret i et af samfundets blindgyder. Det har givet mig troen på, at der er håb for os alle forude.

Derfor henvender jeg mig til jer, som er med til at præge livsopfattelsen hos de unge af det nye årtusinde. Arbejdsløsheden og de samfundsmæssige indsigter, der følger med, hører efter min mening til grundpillerne i en samlet samfundsforståelse.

Jeg er ikke selv underviser. Men er derimod en veltrænet elev og har derfor en holdning til, hvordan et emne som arbejdsløshed bør gribes an pædagogisk. Mit bud på at gøre emnet vedkommende er, at den enkelte lærer åbent vedkender sig sine politiske standpunkter eller måske mangel på samme. Argumentet for at inddrage den enkelte undervisers holdning er, at den enkeltes politiske ståsted er en vejviser til hans/hendes livsholdning. Lærerens egen person udgør på den måde et eksempel. Et eksempel er en konkret størrelse, som gør det nemmere at forholde sig til emnet.

Den samfundsforståelse, som ligger i begrebet arbejdsløshed, er ikke en objektiv størrelse og skal derfor ikke behandles som sådan.

Bogen 'At arbejde eller ikke . . .' viser eksempler på, hvor forskelligt vi tænker, når det drejer sig om arbejde. Bogens forfattere (Peter Bejder og Kim Boye Holt) har interviewet ti mere eller mindre kendte danskere og har i bogen sammenfattet disses bud på emnet. Der skulle således være mulighed for, at den enkelte underviser kan pege på egne synspunkter og derved åbne op for en vedkommende og levende fremstilling af begrebet arbejdsløshed. Man kan så drømme om, at fremtidens unge lader ordet arbejdsløs udgå af ordbogen, fordi det ikke længere bruges.

B.A. i etnografi