»Den er gruelig gal, når skolen ikke selv evaluerer elevernes udvikling«, er det indtryk, man kan få fra forældre og politikere i øjeblikket. Problemet er, at denne vurdering er helt ude i hampen. Et flertal af skoler har en veludviklet prøvetradition (evalueringskultur), og det har de haft i mange år.

Jeg har haft lejlighed til at følge dette. Det har været mit held, at tidligere kolleger, gode venner og en kontakt til en person på et forlag har givet mig mulighed for at følge, hvilke prøver skolerne køber og anvender. Da jeg er en inkarneret samler, har jeg år for år samlet dette i en database. Derfor kan jeg fortælle følgende om udviklingen:

I børnehaveklassen prøves 56 procent af en årgang med forskellige prøver, som beskriver børns læseforudsætninger (for eksempel IL-basis).

Udviklingen af læsefærdighed følges ganske nøje i de første seks skoleår. Jeg har gjort den forudsætning, at hver elev i 1.-4. klasse prøves med to prøver om året. Under denne forudsætning ses det, at mellem 52 procent og 79 procent af eleverne får afprøvet deres læsefærdighed to gange hvert skoleår. Det svarer i øvrigt ganske godt til, hvad læsekonsulenterne har undersøgt og kan redegøre for: Der er læsekonsulenter i 140 kommuner, og disse kommuner følger og prøver stort set alle elevernes læseudvikling.

Tabellens tal for læsning er minimum, da der findes nogle (mindre udbredte) prøver, som jeg ikke har haft adgang til præcise tal for.

Ovennævnte tal vedrører såkaldte gruppeprøver, altså hvor man i reglen afprøver hele klassen. Hertil kommer de individuelle læseprøver, som anvendes over for elever, som kræver særlig opmærksomhed. Her bliver tilsyneladende tre-seks procent af alle elever prøvet individuelt hvert år.

Der er også opmærksomhed på skriftlig dansk. Elementære færdigheder bliver efterprøvet med diagnostiske prøver (for eksempel SIG og ST-prøver) på alle klassetrin. Tabellen viser, at mellem en trejdedel og halvdelen af landets elever hvert år fra 3. til 7. klasse bliver fulgt med diagnostiske prøver, som peger på undervisningsmæssige konsekvenser.

Tilsvarende bliver i matematik hen ved halvdelen af alle elever på hvert klassetrin fulgt af diagnostiske prøver. Hertil skal utvivlsomt lægges et betragteligt antal, som anvender de prøver, som er knyttet til lærebogssystemet.

Folkeskolen har således en veludviklet evalueringskultur i omkring halvdelen af landets skolevæsener. Man anvender prøver, som er diagnostiske det vil sige, som kan give intern vejledning til, hvor undervisningen kan eller bør tilpasses. Men et flertal af disse prøver har samtidig en referenceramme (norm), som muliggør, at man kan sammenligne resultater fra ét år til et andet.

De landspolitikere, som søger at sikre ordentlig standard for alle elever, har derfor en bred platform at stå på. De ser et problem i, at en del skoler ikke evaluerer systematisk. Men så kan man jo pålægge samtlige kommuner at udarbejde en evalueringsplan som en del af deres skoleplan? Nogle kommuner skal blot skæve til naboen for at se, hvordan man gør.

En rapport med redegørelse for beregningerne bag disse tal kan rekvireres på pej@ishoejby.dk

Poul Erik Jensen er mag.art. og var seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Institut (nu Danmarks Pædagogiske Universitet) gennem 20 år

Så mange procent bliver prøvet hvert årBh.kl.1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasseLæsning (klasseprøver)56 %54 %79 %77 %61 %52 %54 %35 %35 %9 %6 %Skriftlig dansk0 %0 %4 %40 %46 %48 %41 %35 %20 %8 %1 %Matematik6 %30 %39 %45 %49 %54 %58 %40 %19 %8 %2 %