Sikring af kvalitetsudvikling, brugerundersøgelser, programerklæringer, handleplaner og så videre. Vore arbejdsgivere har åbenbart været i kløerne på et smart konsulentfirma. Desværre uden at 'kvalitetssikre' udbyttet.

Det er kun en fagforening med tillid til egen styrke, der går i dialog på sådan et grundlag. For DLF's ledelse og vi, der er sat til at realisere den meget ambitiøse folkeskolelov, ved, at der er brug for noget helt andet end programerklæringer og oppustet managementudspil. Noget så banalt som sammenhæng mellem ambitioner og vilkår.

For at sikre kvalitet i dialogen kunne DLF pas

Tid

Eksempel fra det virkelige liv: Jeg har 23 elever i 7. klasse. Ifølge loven skal jeg sammen med den enkelte elev evaluere undervisningen og opsætte mål for det videre forløb. Det vil tage cirka 12 lektioner. Klassen har ingen deletimer/tolærer-timer i dansk. Det var der ikke råd til i timefordelingen. Klassen har fået nøjagtigt, hvad den er berettiget til efter den kommunale kvotienttildeling.

Hvordan gør man så det? Sidder bag i klassen og samtaler seriøst, mens man med jævne mellemrum tysser på og udsender direktiver til resten af flokken? Lader 22 elever sidde alene i 12 lektioner, mens man samtaler i ro et andet sted? Tilrettelægger samtalerne i forbindelse med et projekt, hvor eleverne alligevel er over det hele?

En udmærket bestemmelse, men under de givne vilkår har det intet med kvalitetsudvikling at gøre.

Projektarbejde, det praktisk-musiske, det grønne islæt, integrering af informationsteknologi (IT) i alle fag, undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer - også udmærkede intentioner. Men hvor hentes tiden fra? Hvad er det, vi ikke længere skal lave? I faghæfterne kigger man forgæves efter svar på sådan et spørgsmål. Ambitionsniveauet er helt på højde med selve loven. Til gengæld får eleverne som bekendt 27 procent færre dansktimer end forældregenerationen.

Kan man som lærer skabe sammenhæng her, har man kvalitetsudviklet til den store resultatløn!

Penge

Her i kommunen vil borgmesteren gerne kunne bryste sig af et godt skolevæsen også i fremtiden, sagde han i efteråret. Så man nøjedes med at beskære skolebudgettet for 1998 med cirka en million kroner i forhold til 97-tallene. Og skulle der alligevel mangle penge til IT-investeringer, lærerkurser, tidssvarende undervisningsmaterialer og bygningsvedligehold - så skal vi blot se frem til en 'fordomsfri og fleksibel udnyttelse af skolernes samlede ressourcer', siger ministeren.

Jo da, vore arbejdsgivere har sandelig kvalitetssikret ansvarligheden over for egne beslutninger.

Afgrænsning af skolens opgaver

Der er alt for urealistiske forventninger til, hvad skolen kan og skal løse af socialpædagogiske og serviceprægede opgaver. Foreningen kan tage hele listen med fra tandbørstning over lektielæsning til spiseforstyrrelse, forebyggelse af vold og selvmord og få ansvaret placeret de rette steder. Skolen må ud af forsørgerrollen.

Løn

Her er det politiske ambitionsniveau til at overskue.

Forsvaret har svært ved at holde F-16-jagerne i luften. 25.000-30.000 kroner er for lille en lønramme i forhold til ansvaret, forklarede en pilot på tv. Han ville også søge over til en ordentlig løn i det private.

Vore arbejdsgivere forlanger verdens mest forkromede skolelov på vingerne for 21.908 kroner til en lærer på slutløn.

Og så skal vi oven i købet selv løbe den i gang!

Må man bede om en kvalitetssikret betaling for de opskruede forventninger.

Lærer, Esbjerg.