Regeringen mener, at der er for lidt kvalitet i vejledningen, når unge 'fjumrer rundt' og spilder deres tid i stedet for at gå målrettet ind i en uddannelse lige efter 9. klasse. Især har statsminister Poul Nyrup Rasmussen været langt fremme i kritikken: Det er skolevejledernes skyld, at der er så få elever, der søger de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Nyrup er økonom. I en økonoms samfundsvidenskabelige verdensbillede skulle man mene, at forventninger og påvirkninger udefra indgår som væsentlige bestanddele i en beslutningsproces.

Når vi taler om vejledning, må det derfor være en gængs opfattelse, at forældrene har indflydelse på deres børns uddannelsesvalg.

I en lang årrække har mange familier været ramt af arbejdsløshed især inden for industri- og håndværksfagene. Det er vel naturligt, at forældrene i forbindelse med deres børns uddannelsesvalg udviser en skepsis over for uddannelser inden for disse områder, fordi det - grundet for få lærepraktikpladser - stadig er svært at gennemføre en uddannelse. - Vi er faktisk på vej ud af det industrielle samfund med dets mange traditionelle industri- og håndværksuddannelser - til fordel for færre, men mere servicebetonede job.

I stedet støtter mange forældre deres børn i at vælge serviceområderne og de gymnasiale uddannelser. Set i lyset af den generelle udvikling med stigende teoretiske krav inden for uddannelsessektoren må det siges at være en fornuftig beslutning.

Mange unge føler sig imidlertid ikke parate eller modne nok efter ni års skolegang og søger derfor ofte 10. klasse inden deres videre uddannelse. Egentlig er det også en ganske fornuftig beslutning, hvis valget betyder større motivation og bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Mange andre debattører, også fra erhvervslivet, tillægger det imidlertid stor vægt, at de unge 'fjumrer rundt'. Job i dag kræver i stigende grad omverdenskendskab, gerne internationalt, samfundsforståelse, samarbejdsvilje og -evne.

Også til skolevejlederne rejses der modsætningsfyldte krav: På den ene side skal vi tilpasse de unges erhvervsvalg til erhvervslivets øjeblikkelige behov, eller med andre ord: manipulere dem til at vælge bestemte uddannelser. På den anden side skal vi respektere de unges egne ønsker og valg.

I dag er de unge på mange områder indstillet på fremtidens krav: De er gode til sprog, motiverede og dygtige til edb, internationalt orienterede, og de er selvstændige og fleksible.

Men de er også ofre for et forbrugersamfund, som i den grad lefler for dem, så de får en fornemmelse af at være verdens navle og kunne klare tingene med et snuptag. Fordybelse, indsigt og grundigt arbejde er ikke dyder, det omgivende mediefikserede samfund præsenterer dem for. Det er derimod smartness, hurtige løsninger, let tjente penge og 'klar dig selv!' For eksempel bruges der meget energi på at opfordre de unge til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Ja, det er fint nok. Men kravene er kæmpestore i dag. Og hvorfor blive selvstændig? Er det for at åbne en smart ny forretning, der går nedenom efter kort tid? Eller for at kunne udtænke endnu et unyttigt og unødvendigt produkt til den evindelige forbrugermaskine? Der bliver i højere grad fokuseret på konkurrencemomentet end på kvaliteten af indholdet. Det ville være langt vigtigere at fokusere på samfundsnytten og miljødimensionen i produktionen og jobbet og beskæftige sig meget mere med disse aspekter i alle uddannelsers indhold.

Og så kunne det jo endelig tænkes, at de unge gerne vil have mere uddannelse, fordi tiden og indholdet i folkeskolen er skåret så langt ned, at der i mange fag er mindre undervisningstid end i den tidligere folkeskolelovs syvårige skole! De praktisk-musiske fag er således skåret ned til et ulideligt minimum og er med til at udgøre grundlaget for et mere eller mindre kvalificeret valg hos de unge, når det gælder stillingtagen til tekniske og håndværksprægede uddannelser.

Skole- og ungdomsvejleder i Københavns Kommune