Besparelser

Skoleledere siger op, og forældre og lærere er bekymrede for økonomisk udsultede skoler i Greve

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre skoleledere har på kort tid sagt op i Greve Kommune syd for København. 

"De tiltag, som vi gerne vil lave, lider af, at der ikke er nok ressourcer. Det er utilfredsstillende", forklarer én af dem, Christian Bruun-Andersen, til Sjællandske.

Mediet har også talt med flere forældre og lærere, som ligeledes oplever, at skolerne konstant skal forholde sig til besparelser, at lærere sygemelder sig, og der ikke er råd til at skifte bøger ud, når de går i stykker.

"Når der er møder i skolebestyrelsen, handler det altid om, hvordan man kan spare. Frygten blandt kollegaer er, om der kan findes en ny leder, for hvem vil være leder et sted, hvor politikerne ikke prioriterer skolen", siger lærer og tillidsrepræsentant på Mosedeskolen Camilla Kruse.

sn.dk: "Tre skoleledere har sagt op på kort tid: Svært at drive en skole"