Kampen om folkeskolen skal kæmpes. Men den skal kæmpes på en måde, hvor den støjer mindre.

Sådan lyder det fra den forholdsvis nyvalgte formand for KL, borgmester i Kalundborg og Venstre-mand Martin Damm.

Hvilken plads har folkeskolen i det kommunale landskab lige nu?

”Folkeskolen fylder rigtig meget. Det har den altid gjort, og det vil den altid blive ved med. Børn og unge er en kernevelfærdsopgave, som kommunerne har. Den ville ikke blive ved med at være øverst på dagsordenen, hvis den ikke var vigtig. Det er her, ansvaret for fremtidig beskæftigelse ligger. Det er en vigtig søjle i den kommunale opgaveportefølje”.

Folkeskolen skal tales op

Hvad er din mission for folkeskolen de næste fire år, hvor du har formandskabet for KL?

”Vi har brug for både at tale fagprofessionerne og folkeskolen op. Vi er godt på vej. Lærerforeningen skal have ros for det, den gør. Historisk set har der været mange arbejdskampe og krav til folkeskolen. Det er er legitimt, at man har det. Men alle lytter med, og hvis befolkningen får indtryk af, at folkeskolen handler om ballade, så jager vi kunderne ud af butikken”.

”Det spor, vi er kommet ind på, hvor vi samarbejder meget mere, og ser på hvad vi har til fælles, og hvad vi kan komme frem til sammen, står vi os meget bedre ved. Det handler om at finde en samarbejdsmodel. Kærligheden til folkeskolen bør være større, end at vi er parter på hver sin side. Den anden kamp må kæmpes på en måde, hvor den støjer mindre, men hvor man stadig kæmper den”.

”Jeg har sjældent set nogle fra fri- og privatskoler stå med store skilte foran skolen. De jager ikke kunderne væk. Hvis vi kan flytte folkeskolen og lærerne et sted hen, hvor den har mere respekt og anerkendelse, og på den måde sikre, at unge mennesker søger ind på uddannelserne, så vi sikrer en god forsyning af lærere. Der har vi en fælles mission. Så må vi klare alt det andet i andre rum, hvor det hører til”.

Hvad er målet for folkeskolen?

”Jeg har ikke noget imod fri- og privatskoler, men det gør ikke noget, at folkeskolen er førstevalget. Vi skal have en god folkeskole, som forældrene søger mod. Man kan vælge andre skoler af konkrete årsager, men man skal ikke vælge andet, fordi man har fravalgt folkeskolen”.

Er vi dér, hvor forældre fravælger folkeskolen?

”Det har jeg lidt en fornemmelse af. Men vi er på vej et bedre sted hen. Men overenskomstforhandlingerne, der buldrede og bragede og hele inklusionsdagsordenen, der måske blev drevet for vidt, gjorde, at forældre valgte folkeskolen fra. Der skal vi have noget bedre at stille med”.

”Vi var slidte efter overenskomstforhandlingerne (i 2013, red.). Det var en hård tid. Men vi er kommet et sted hen, hvor vi kan snakke sammen. Vi kan flytte skolen gennem samarbejde og ved sammen at løfte bevidstheden om folkeskolen i befolkningen”.

Hvad er den største udfordring for folkeskolen lige nu?

”Der har været en periode, hvor der har været lavvande i antallet af børn. Det presser skolerne. Så begynder alle de der struktursnakke, som fylder meget i kommunerne. Så bliver fokus flyttet væk fra at udvikle skolen”.

”Når jeg spørger borgerne, hvad betyder noget, så er det få, der er interesserede i, hvor rådhuset ligger. Men det, at de har dagtilbud og skoler i nærheden af, hvor de bor betyder noget. Der vil være økonomiske stordriftsfordele ved at få større skoler, men jeg tror ikke, der vil være faglige fordele ved det. De små skoler i Kalundborg præsterer ikke dårligere end de store”.

Ukrainske flygtninge vil presse skolerne

Hvad er den største udfordring for kommuner og skoler i forbindelse med modtagelsen af ukrainske flygtninge?

”Vi kan godt absorbere 20.000 flygtninge i kommunerne, men nu skal vi forberede os på 100.000. Får vi 100.000, skal vi ud i nogle vilde løsninger. Det svarer til, at Danmark får to nye kommuner på 12 uger, hvor vi skal skaffe bygninger og personale. Der må vi sende et klart signal om, at det kan vi ikke klare”.

Du har før sagt, at du ikke er nervøs ved, at økonomien først bliver endeligt afklaret i forbindelse med økonomiforhandlingerne med kommunerne. Har du det stadig sådan?

”Der er sket ændringer siden. Pengene følger med, men det kommer til at forstyrre vores samfund. Især i en situation, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ukrainerne kan løse en del af problemet, men ikke det hele”.

”Og fordi vi har haft corona, er folk lidt slidte. Hvis man kendte opgavens omfang, kunne vi håndtere den bedre, men vi aner ikke, hvordan det går. Lige nu kommer der ikke mange fra Ukraine, og nogle rejser hjem. Men vi ved ikke, hvordan det udvikler sig”.

Martin Damm

Martin Damm, 59, er uddannet elektromekaniker og civiløkonom og har en mastergrad i offentlig ledelse. Han sad i Gørlev Kommunalbestyrelse for Venstre fra 1998-2006, og siden kommunalreformen har han været medlem af byrådet i Kalundborg, fra 2010 som borgmester. Efter kommunevalget i 2013 blev Martin Damm formand for kommunernes landsforening KL fra 2014 til 2019. Efter valgene i november 2021 valgte De Radikale at støtte Martin Damm til en ny periode som formand for KL, og på årsmødet i KL i marts 2022 byttede Martin Damm og Jacob Bundsgaard plads med Damm som formand og Bundsgaard som næstformand.

Kilde: Den Store Danske

Hvordan kan du være så sikker på, at penge til indsatsen er der? Under corona var der flere skoler, der ikke fik alle ekstra udgifter refunderet?

”Vi får refusion up front den dag, de enkelte flygtninge får opholdstilladelse. Ved corona skal man huske, at det var nettoudgifter, man blev lovet. Der var lavere sygefravær, ingen lejrture, mindre strømforbrug i haller. Så alle udgifter, man havde haft, kom måske ikke tilbage, men noget blev jo sparet. Det er det samme i denne situation”.

”Jeg tror ikke, økonomien bliver den største udfordring. Det bliver, at vi mangler hænder. Vi ser frem mod en voldsom mangel på arbejdskraft frem til 2030. Vi kan ende i en situation, hvor vi har pengene, men vi ikke kan skaffe flere kolleger, og opgaven vil vokse sig større og større”.

Arbejdstidsaftalen skal udvikles i hver enkelt kommune

Din forgænger Jacob Bundsgaard underskrev arbejdstidsaftalen A20, som nu implementeres og skal leve i kommunerne. Aftalen er baseret i høj grad på samarbejde. Hvordan synes du det går med at implementere aftalen?

”Det er ude i kommunerne, det skal ske. Hvis man har et godt samarbejde, så får man fokus på opgaven at drive en god folkeskole. Det er vores vigtigste fælles mål. Det er rart at blive enige om en fælles vej. Uenigheder gør bare, at forældre vælger noget andet. Og så saver vi den gren over, vi selv sidder på”.

Hvordan går det med samarbejdet i Kalundborg?

”Man skal kun lave noget om, hvis begge gerne vil have lavet det andet om. Vores lokale lærerforening vil hellere beholde den gamle lokalaftale (Kalundborg Lærerkreds og Kalundborg Kommune indgik i 2018 en lokalaftale om lærernes arbejdstid). Vi har to gange tilbudt noget andet, som også var i andre kommuner. Men det var de ikke interesserede i”.

Formand for Kalundborg Lærerkreds Lone Varming synes ikke, at samarbejdsånden i A20 for alvor lever i Kalundborg. Her er du borgmester, hvad tænker du, at en borgmesters rolle er i at få A20 til at fungere?

”Vi har ikke nogen formel. Der er kommunalt selvstyre. Som borgmester kan man pludselig have alle opgaver, hvis man tager dem på sig. Det er farligt, man skal også have gode medarbejdere, og de skal også have plads. Hos os er skoleledere og skoleforvaltning sideordnet. Skolen er nødt til at have frihed til at agere. Det er frihed under ansvar, men hver gang vi bestemmer noget politisk, tager vi frihed fra skolen”.