Samarbejdet mellem lærere og pædagoger giver problemer flere steder. Derfor havde hovedstyrelsen en lang diskussion på sit maj-møde efter oplæg fra Randi Bøyesen, formand for hovedstyrelsens udvalg om pædagoger i folkeskolen. Der blev ikke truffet nogen beslutninger. Sagen behandles igen på juni-mødet.

Nogle steder lykkes det at samarbejde, så skolens hverdag bliver bedre. Det sker ved at lægge lærer- og pædagoguddannelsernes styrker sammen, så lærerne får bedre muligheder for at organisere og tilrettelægge undervisningen på måder, der sikrer børnene optimale indlæringsvilkår. Det er sådanne arbejdsforhold, DLF's hovedstyrelse ønsker at fremme - både i børnehaveklasserne og i de øvrige klasser. Men på nogle skoler er der behov for at forbedre samarbejdet mellem børnehaveklassernes pædagoger og skolens lærere. For eksempel ved at lærere i nogle timer om ugen går med i børnehaveklassen for at give før-læsnings- og før-regningsundervisning som en del af den samordnede indskoling. På samme måde kan børnehaveklasselederne støtte arbejdet med et bredere undervisningsbegreb på de yngste klassetrin.

Også samarbejdet mellem skolens undervisere og skolefritidsordningens pædagoger trænger nogle steder til at blive forbedret. Men det giver problemer med undervisningens indhold, når en arbejdsgiver for eksempel påtvinger en skole, at skolefritidsordningspædagogerne skal være med i den samordnede indskoling for at opnå fuldt timetal. Det kan medføre, at alt for mange pædagoger kommer 'på besøg' i klassen i kort tid. Dertil kommer, at fagpolitiske ønsker om fuld arbejdstid til skolefritidspædagoger, nogle steder pakkes ind i pædagogiske argumenter.

Den ekstraordinære kongres om decentral løn var blevet gennemført for hurtigt efter urafstemningen, sagde Anni Herfort, da hovedstyrelsen evaluerede overenskomstforløbet. De delegerede havde ikke haft tid til at vurdere situationen, derfor blev kongressens forløb heller ikke tilfredsstillende, vurderede formanden, og mange var enige med hende.

Hovedstyrelsens evaluering viste dog en noget større generel tilfredshed med det samlede overenskomstforløb i 1997 end i 1995. Det udsendte materiale havde været mere instruktivt og tilgængeligt, og medlemsdiskussionen havde været bedre denne gang.

Kristian Fløj-Jensen og Else Johansen pegede på det yderst uheldige i, at blanke stemmesedler ikke tælles op. Det betyder, at man ikke kan se, hvor mange 'proteststemmer' der afgives.

- Det er der vist enighed om, og problemet vil blive taget op i organisationsudvalget, så vi kan forberede en vedtægtsændring, sagde udvalgets formand, Karsten Holst.

Mikkel Michelsen mente, at det også bør undersøges, om der kan gennemføres en mere effektiv optællingsprocedure - for eksempel med hjælp fra et revisorfirma, men det var der bestemt ikke tilslutning til. Det er vigtigt for demokratiet, at optællingen foregår i lokalkredsene, argumenterede flere.

Mikkel Michelsen videregav også en kritik af den måde, overenskomstresultatet var blevet præsenteret for medlemmerne.

- Der er nogen, der har opfattet en del af præsentationen som en form for skønmaleri, sagde han.

Formanden for fagligt udvalg, Stig Andersen, svarede, at sådan en kritik skal være konkret.

- Og så er det vigtigt at skelne mellem de politiske tolkninger og sekretariatets 'tekniske' gennemgang. Der må selvfølgelig ikke videregives oplysninger, som ikke er korrekte, sagde han.

- Det er de politiske udmeldinger, der kritiseres, ikke den tekniske gennemgang, sagde Anders Bondo Christensen.

Flere hovedstyrelsesmedlemmer efterlyste hurtige meldinger om overenskomstens konsekvenser: ny lønform for ledere, seniorordning med mere.

Vi mangler en sammenhængende politik - en konsekvent strategi med en fælles overskrift.

Sådan lød kritikken fra Anders Bondo Christensen, da hovedstyrelsen endnu en gang diskuterede arbejdet med den medlemsundersøgelse, som blev gennemført sidste år.

Bondo Christensen ønskede, at foreningen lægger en samlet plan, så alle kan koncentrere sig om få, men vigtige hovedområder, mens Astrid Schjødt Pedersen kritiserede, at medlemsundersøgelsen diskuteres for sig selv i stedet for at blive integreret i foreningens samlede arbejde.

- Det, vi behandler nu, er nogle delmængder, sagde Stig Andersen.

Når der stilles forslag om en række nye kursusformer som opfølgning på medlemsundersøgelsen, er det ikke et samlet resultat, men blot en lille del af det, argumenterede han.

- Men den er der ikke én kreds, der er interesseret i, sagde Bjarne Krogh, som mente, at den kun var blevet besluttet, fordi en tidligere formand havde brug for den.

- Det er noget populistisk pjat, sagde Anni Herfort.

- Hovedstyrelsen har fået forelagt en status over, hvor langt vi er med arbejdet. Medlemsundersøgelsens resultater indgår og skal indgå i alt vores arbejde, og princip- og handlingsplanen skal give den politisk prioritering, som alle efterlyser. Den behandles på kongressen i november.

Hovedstyrelsen har tidligere besluttet, at foreningen skal satse på tre områder, som medlemmerne peger på i undersøgelsen:

* ressourcer til folkeskolen

* medbestemmelse/medindflydelse

* den pædagogiske, kollegiale samtale.

Efter afstemning blev det bestemt at tillægsbevilge 255.000 kroner, så der kan gennemføres et pilotprojekt, der kan kvalificere arbejdet med de tre satsningsområder. For stemte 18, imod stemte fem, mens to undlod.

-th