Citat

Massage er et af de goder, som ifølge det interne notat er blevet givet til medarbejdere i skoler og daginstitutioner i Næstved som en form for belønning.

Internt notat i Næstved Kommune afslører belønning til ansatte på skolerne uden om reglerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Et revisionsnotat, som Næstved Kommune har fået udarbejdet på skole- og dagtilbudsområdet viser, at ledere og medarbejdere flere steder har modtaget massage og har været på restaurant som "belønningsarrangementer uden fagligt formål", skriver DR Nyheder. Der er blevet indkøbt 'arbejdstøj' til administrative medarbejdere og vin til møder på kommunens regning og blevet betalt for internettilslutning på privatadresser. Nogle arbejdspladser har haft et større antal gavekort liggende, bl.a. et på 2.000 kroner på pasning af heste.

"Det er en syg kultur, og det er ikke en kultur, som jeg vil stå i spidsen for. Fordi det er sådan, at når man giver gavekort, også belønninger, så er det altsammen skattepligtigt" siger borgmester Carsten Rasmussen til DR.

DR.dk: "Borgmester i chok over massage, vinlagre, sorte udbetalinger og hestepasning på kommunens regning"