Anmeldelser fra lærer til lærer

Folkeskolen.dk bringer årligt et par hundrede anmeldelser af læremidler til folkeskolen foruden udgivelser om pædagogik, didaktik, skoleledelse mv. Et korps på omkring 80 faste anmeldere - bl.a. erfarne lærere og undervisere fra læreruddannelsen - skriver anmeldelserne.

Krav og forventninger til anmeldere

En anmeldelse i fagbladet Folkeskolen og på folkeskolen.dk er en omtale og en vurdering af en bog, et software eller en anden udgivelse til eller om undervisning om læring, skole‐ og uddannelsespolitik og lærerprofession. Der anmeldes først og fremmest didaktiserede læremidler.

Anmeldelsen kan være en kritisk bedømmelse af udgivelsens kvaliteter og mangler med udgangspunkt i en analyse eller en mere umiddelbar oplevelse. I princippet er det lærere, der skriver til lærere, selv om også andre fagfolk inddrages. Målgruppen er folkeskolens lærere, ledere og børnehaveklasseledere, lærerstuderende og andre faggrupper, der beskæftiger sig med undervisning, læring og pædagogik.

Anmelderen bør angive, om eller i hvilken grad et læremiddel er didaktiseret, ligesom det bør fremgå, om der er tale om et samlet system, et supplerende materiale, et læremiddel til et fag, og om det kan anvendes tværfagligt. Ikke‐didaktiserede materialer – for eksempel en hjemmeside, et tidsskrift, en film eller et tema‐tillæg fra et dagblad – skal vurderes ud fra deres værdi for lærere og elever i undervisnings‐ og læringssammenhænge.

Kvalitet, habilitet og troværdighed

Som anmelder ved Folkeskolen skal man have et godt og nuanceret kendskab til både praksis og teori og følge med i den faglige og pædagogiske debat.

Anmelderens og redaktionens integritet og troværdighed må aldrig kunne drages i tvivl. En anmelder skal derfor altid sige fra, hvis han er for tæt på en forfatter eller udgiver. Er anmelderen det mindste i tvivl, skal redaktionen kontaktes. Hvis anmelderen derimod repræsenterer et andet fagsyn end forfatterens, er det i orden at anmelde. Det skal så fremgå af anmeldelsen som årsag til nogle af de kritiske bemærkninger. Hvis anmelderen vurderer, at en udgivelse er nyskabende og/eller indeholder specielt spændende og provokerende udsagn, bør anmelderen straks henvende sig til anmelderredaktøren, så udgivelsen – ud over at blive anmeldt – også kan omtales redaktionelt. Det samme gælder, hvis en udgivelse for eksempel er så fyldt med fejl, at anmelderen mener, at forlaget måske bør trække den tilbage, eller hvis udgivelsen på anden måde er kritisabel.

Læremidlets anvendelse

Anmelderen skal være opmærksom på læremidlets tilgængelighed, progression og differentiering. Det skal påpeges, hvis et læremiddel ikke lever op til professionskrav om relevant faglig viden, til folkeskoleloven, Fælles Mål med videre.

Det bør vurderes, om og hvordan et læremiddel kan støtte lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og om forslag til elevaktiviteter fremmer elevernes læring.

Læremidlets sammenhæng med praksis bør vurderes: Er der sammenhæng mellem det, udgiveren og læremidlet lover, og det, læremidlet faktisk kan bruges til? Er der sammenhæng mellem det, eleverne skal lave, og det, de skal lære? Anmelderen skal prøve at skelne mellem modestrømninger og landvindinger og gerne vurdere, hvilket teorigrundlag det anmeldte bygger på.

It‐baserede læremidler

It‐baserede læremidler skal vurderes ud fra samme kriterier som andre læremidler. Men anmelderen må også have blik for it‐læremidlernes særlige karakteristika og på, hvordan det digitale potentiale udnyttes.

Hvilken type er der tale om? Overordnet kan der skelnes mellem didaktiske videnplatforme og pædagogiske spil, men blandingsformer forekommer, og der sker hele tiden nyudvikling på området: En didaktisk videnplatform har et didaktiseret fagligt indhold, øvelsesmoduler og værktøjer til søgning, samarbejde, produktion og kommunikation. Iscenesætter som regel en traditionel elevrolle. Et pædagogisk computerspil/læringsspil tilbyder et univers med forskellige situationer, som eleven skal spille igennem, simulere eller eksperimentere med. Har som regel en narrativ og styret struktur og iscenesætter eleven i en særlig rolle som for eksempel detektiv, journalist, politiker eller opdagelsesrejsende. Udnyttes det digitale potentiale?

Det særlige ved it‐baserede læremidler er det digitale potentiale. Anmelderen må vurdere, om og hvordan potentialet udnyttes. Er det blot en tekst med strøm på? Eller har det digitale læremiddel fortrin i forhold til analoge læremidler? Digitalt potentiale er for eksempel:

• mange udtryksformer ‐ skriftsprog, billeder, illustrationer, grafer, lyd, video, animationer og simulationer.
• høj grad af interaktivitet – brugerens mulighed for at vælge, muligheder for at samarbejde og kommunikere.
• differentieret informationsdybde – brugeren har mulighed for at hente yderligere informationer om et emne.
• udnyttelse af kompenserende funktioner – tekster i forskellige sværhedsgrader, differentierede faglige niveauer, udnyttelse af læsehjælp, skrivehjælp.
• undersøgende navigation ‐ skærmtekster inviterer brugeren til at udforske netstedet ved at klikke på mere information, bearbejde information, deltage i diskussionsfora og så videre.
• motiverende æstetik – visuel stil, engagerende fagligt univers, tekster og grafik, der er tilpasset målgruppen.
• kontinuerlig opdatering af indhold.

Der bør vurderes, om materialet har en klar, logisk struktur, mulighed for overblik og hensigtsmæssige søgefunktioner. Og det bør oplyses, hvis materialet stiller særlige krav til klasse‐, gruppe‐ og uderum og til it‐udstyr, interaktive tavler med videre.

Faglitteratur (om pædagogik, didaktik og psykologi)

I pædagogisk faglitteratur skal anmelderen vurdere dokumentationsværdien. Er forslag og synspunkter sagligt/forskningsmæssigt begrundet? Er det en debat‐ eller grundbog? Er indholdet relevant og for hvem? Til lærere, der arbejder i skolen, til lærerstuderende eller til efter‐ eller videreuddannelse? Hører der en hjemmeside til med flere oplysninger og/eller debatforum og opdateringer? Er der tale om en trykt bog og/eller en e‐bog? Fungerer indholdsfortegnelse, noteapparat, litteraturliste og stikordsregister (i bogen og/eller på nettet)? Hvis anmelderen vurderer, at det vil være relevant, kan der på folkeskolen.dk offentliggøres et afsnit eller et kapitel fra udgivelsen. Hvis forlag og forfatter er indforstået, bringes typisk titelblad, indholdsfortegnelse, forord og det afsnit, anmelderen udpeger. Redaktionen skal fra anmelderen have besked om, hvilke sider der bør bringes. Derefter sørger redaktionen for det praktiske med tilladelser med videre.