Debat
Om at variere prøverne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærer Mette Green Rafn kom med et frisk pust i Folkeskolen nummer 13, side 18. Mette ønsker at skabe debat om eksamensrammer. Nu gik historien på mundtlig engelsk. Men også den skriftlige prøve i dansk kunne ændres og blive mere varieret.
Mette Green Rafn fra Herlev Byskole, sætter spørgsmålstegn ved forældede eksamensrammer!
Mange af eleverne har en formuleringssten i skoen! Og den stive prøve kan udvikle lede ved danskfaget. Selve formålet med prøven er at vurdere elevens evne til at disponere og formulere. Men man kunne jo også se den som et instrument, der kan motivere. Hvis eleverne lokalt fik indflydelse på - skal vi sige halvdelen af - emnerne, ville motivationen nok stige. Og man kunne i samarbejde med de unge udvikle emner og arbejdsformer, der ligger tæt op ad deres virkelighed. Det lyder sikkert luftigt. Men det handler om at udvikle et ansvar for indholdet. Man kan have forberedt interview. Beskrivelser af ungdomsskolen. Filmet sportsaktiviteterne i byen og så videre. Og ud fra disse oplæg øve skriftlig fremstilling. Nogle af emnerne kunne så vælges ud til prøven, for eksempel tre ud af seks emner.
Siden tidernes morgen har vi hørt suk og støn over de centralt stillede prøver i dansk.
Jeg er sikker på, at en lærer som Mette Green Rafn kunne brodere videre - og komme med brugbare ideer!