Via

Tidligere lærer og lærerformand Jesper Skorstengaard skal nu stå i spidsen for uddannelserne til fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, psykomotorisk terapeut, bandagist, professionsbachelor i sundhed og ernæring – og fra 2026 også radiograf - på Via.

Tidligere formand for Aarhus-lærerne ny dekan i Via

Fra 1. februar er Jesper Skorstengaard som dekan for sundhedsuddannelser på professionshøjskolen Via med uddannelser i Aarhus, Randers, Horsens og Holstebro. 

Jesper Skorstengaard kommer fra jobbet som uddannelseschef på Randers Social- og Sundhedsskole. Han har tidligere været formand for Århus Lærerforening, og i mellemtiden var han også en periode konsulent i Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune. Fooruden sin læreruddannelse har han en master i Humanistisk Organisationsudvikling med fokus på ledelse, økonomi og teknolog og moduler i gruppe- og organisationspsykologi samt i videnskabsteori og pædagogik på Vias pædagogiske diplomuddannelse.