Citat
Søren Svendsen
11 nye kommuner får Realdania-hjælp til indeklimaet
Yderligere 11 kommuner, herunder København, får nu støtte fra Realdania til at få lagt en plan for indeklimaet på skolerne.
"Kommunerne bruger hen over årene store milliardbeløb på at renovere og modernisere deres folkeskoler. Vi vil gerne inspirere flere af dem til også at indtænke forbedringer af indeklimaet, når de alligevel bygger om eller bygger nyt. For indeklima er svært. Det ved vi, efter at have arbejdet med området i en del år. Her kan vi se, at mange kommuner har svært at identificere, præcis hvor de skal begynde, og hvor behovet er størst, når det drejer sig om en målrettet og strategisk indsats. Vi har allerede bidraget til, at 12 kommuner har skabt overblik og lagt en klar plan for indeklimaet. Vi glæder os til at give yderligere 11 kommuner samme støtte", siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania, i en pressemeddelelse.
De 11 kommuner er Frederikshavn, Aalborg, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Glostrup, Gribskov, Hørsholm og København.
Realdania.dk: "11 kommuner vil løfte skolernes indeklima med støtte fra Realdania"