Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Andreas Rønne Nielsen og Helle Rabøl Hansen skrev forleden et debatindlæg på folkeskolen.dk under overskriften: Skolekrisen kan ikke bortforklares med skærme, Aula eller pylrede forældre. Det er elevsynet, der skal ændres.

De to debattører fremfører, at skolens største udfordring er, at den mangler et elevsyn, der er i børnehøjde og inddragende, som det er i mange nye og unge børnefamilier i dag. Debattørerne ser et problem i, at skolen vil have 28 børn i klassen til at indordne sig under skolens rammer. 

Det er jeg helt uenig i. I dagens folkeskole gør vi hver eneste dag en kæmpe indsats for at rumme og se elevernes forskelligheder og unikke personligheder. Det er en vigtig pædagogisk opgave. Jeg er bestemt ikke ude i det ærinde, at alle elever skal ensrettes. Men alle elever skal kunne agere inden for skolens og undervisningens rammer. 

En god elev 

Ved adskillige skole-hjem-samtaler igennem årene har jeg hørt mig selv sige: ”Du er rigtig god til at være elev.”

Hvad betyder det så? Og hvorfor er det godt, når en klasse befolkes af gode elever? 

At være en god elev er bestemt ikke det samme som at være fagligt dygtig. Det handler om at kunne agere hensigtsmæssigt i skolen. En god elev kan for eksempel arbejde ihærdigt, være nysgerrig over for nyt, tale når det kræves, sige sin mening, lytte på andre tidspunkter, lade sig føre ind i det faglige stof, lade sig korrigere, tage hensyn til andre, fordybe sig, aflæse hvad forskellige situationer kræver, udsætte sine behov, prøve sig frem, lade sig begejstre i ny og næ og meget mere. Med andre ord har en såkaldt god elev forstået, hvad en skole er, og hvad det kræver at kunne deltage i og få noget ud af undervisningen. 

Tidligere undervisningsminister, Merete Riisager, forholder sig til Rønne Nielsens og Rabøls budskaber i et debatindlæg med titlen: ”Nyt elevsyn vil være et stort tab for os som samfund”. 

Og det er jeg helt enig med hende i. Hvis børn ikke lærer at indgå i og tilpasse sig skolens vigtige fællesskaber, vil det blive et kæmpe problem for alle andre fællesskaber i samfundet – ja, for hele demokratiet. 

Det skolen er til for 

Børnene har fået ”ordet omkring spisebordet derhjemme”, som Rønne Nielsen og Rabøl udtrykker det. Børn i dag lærer, at deres behov er vigtige. At de har lov til at tale med en vægtig og klar røst. 

Og det kan alt sammen være fint. Men så meget desto vigtigere bliver det, at børnene lærer at påtage sig elevrollen, når de går ind i skolen hver morgen. For skolen kan ikke direkte overtage de moderne hjems opdragelsesstil.

I skolen er alle i en klasse nødt til at kunne vende blikket i samme retning samtidigt – nemlig mod det faglige stof, som vi er sammen om. Det kræver, at alle i lokalet for en stund glemmer sig selv, og at den vægtige barnerøst lærer at sjunge i et fælles kor om fagenes forunderlighed.

Dét kan gode elever. Og når de gør det, kan undervisning gennemføres. Så kan begejstring, læring og nye erkendelser opstå. Og det er dét, skolen er til for. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk