'Hvis vi ikke forstår ham, bliver han irriteret. Når han er sammen med kendte mennesker, bliver han ved med at gentage, men over for ukendte eller mindre kendte børn eller voksne gemmer han sig'. 'I børnehaven bliver han indimellem sur og vred og gemmer sig i et hjørne eller under et bord, når børnene ikke forstår ham'.

Det er forældre og en pædagog til en dreng på fire år og fem måneder, der udtaler sig. Citatet står i Marianne Sommers undersøgelse af de kommunikative kompetencer hos småbørn med sprog- og taleproblemer. Nogle af disse børn modtager vi senere i folkeskolen. Fælles for langt de fleste af dem er, at de bliver påvirkede af deres taleproblemer. Nogle af dem vil også senere udvikle læseproblemer.

I perioden august 1998 til foråret 2002 har Marianne Sommer undersøgt halvtreds børn i alderen fire til seks et halvt år. De fyrre var drenge. De var alle henvist til Tale- og Høreinstituttet i Københavns Amt. De gik i en almindelig børnehave, men tre gange om ugen modtog de specialpædagogisk bistand i en gruppe.

Seksogtyve af de halvtreds børn startede i skole i august 2000, heraf elleve børn i almindelig børnehaveklasse og femten børn i specialbørnehaveklasser.

I rapport nummer 1 'Småbørns vanskelige møde med sproget' blev der fokuseret på børnenes tidlige opvækst og deres sygdomsforløb, forældrenes egne tale- og sprogvanskeligheder samt deres eventuelle læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Desuden blev forhold i relation til det pædagogiske miljø i daginstitutioner og skole beskrevet.

I rapport nummer 2 undersøges børnenes kommunikative kompetencer samt den specialpædagogiske bistand. Desuden udvikles et iagttagelsesmateriale, der kan benyttes af forældre, pædagoger og talepædagoger i fællesskab. Derudover ser man på, hvordan skolestarten er forløbet for den halvdel af børnegruppen, der starter i skole i undersøgelsesperioden.

'Kommunikative kompetencer' defineres på følgende måde i projektet: 'Sproglige, kognitive og psykiske handlinger, som fremtræder i et kommunikativt samspil mellem mindst to personer, og som omfatter udveksling af informationer'.

Resultaterne viste, at nogle børn var i stand til at gøre sig forståelige på trods af massive taleproblemer. Disse børn kunne også danne kammeratskaber med andre børn.

Andre børn kunne kun gøre sig for-ståelige over for andre børn og voksne, hvis den anden part vidste, hvad barnet talte om. Disse børn havde også svært ved at få venner. Deres taleproblemer påvirkede deres forhold til omverdenen: 'Han reagerer med gråd, hvis han ikke bliver forstået. Han argumenterer ikke, men bryder sammen og græder, hvis han ikke får opfyldt det, han gerne vil have eller gøre'. Talepædagogens udsagn om en dreng på fem år og ni måneder.

Blandt en gruppe af børnene fandtes også en sammenhæng mellem graden af deres tale- og sprogvanskeligheder og deres interesse for omverdenen samt deres interesse for tal og bogstaver.

Disse resultater er væsentlige, og denne viden bør der bygges på, når det pædagogiske miljø omkring børnene planlægges i daginstitutionerne.

Forældrene efterlyste, at rådgivningen kunne sættes ind tidligere, end det var sket. Flere havde hørt udsagn som: 'Det kommer nok', når de på et tidligt tidspunkt udtrykte bekymring med hensyn til deres barns sprogudvikling.

Ved overgang fra daginstitution til skole var der også problemer. Selv om der er faste procedurer, fik den modtagende børnehaveklasseleder langtfra altid en god information og vejledning om det barn, der havde talevanskeligheder. I enkelte tilfælde var børnehaveklasselederen ikke ansat ved skoleårets slutning, hvor informationsmøderne blev holdt, men også her må procedurerne strammes op. En manglende information og vejledning i foråret bør følges op og eventuelt udbygges i løbet af efteråret, når børnehaveklasselederen kender barnet.

Iagttagelsesmaterialet er trykt som bilag og udgives senere. Det er væsentligt med en fælles beskrivelse af barnet af pædagoger, talepædagoger og forældre. Resultaterne af disse skemaer viser, at forældrene ofte er optimistiske i deres besvarelser. Men givet er det, at børnene også agerer forskelligt, afhængig af hvor og blandt hvem de opholder sig.

Rapporten er velskrevet og nem at gå til med indeks, ordliste, fyldig litteraturliste og resumeer. Det teoretiske afsnit om barnets sproglige, kognitive og psykiske udvikling tager udgangspunkt i Vygotskys arbejder. Rapporten beskriver et omfattende projekt med fokus på en meget sårbar elevgruppe. Den anbefales til alle, der arbejder med disse børn.

Kommunikative kompetencer - småbørn med tale- og sprogvanskeligheder

Af Marianne Sommer

208 sider, 125 kroner

Danmarks Pædagogiske Universitet