Psykologi, Pædagogik, Kristendomskundskab/religion

Psykologisk Grundstof

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Verner Lund-Jensen

132 sider, 200 kroner

Forlaget Grundstof, telefon 7626 5300

www.grundstof.dk

Verner Lund-Jensen har sat sig for at ville forstå sig selv og sin omverden, hvilket er et meget personligt projekt, som mange mennesker bør gennemføre én eller flere gange i løbet af deres liv. Almenmenneskelige spørgsmål som: hvem er jeg?, hvor kommer jeg fra?, og hvad vil jeg egentlig med mit liv og med andre? Bogen er - ifølge forfatteren - et udryk for det paradigmeskifte, der begynder at tegne sig hvad angår menneskesyn, livsvilkår og identitet. Desuden er forfatteren meget stolt af sine fremsatte påstande om 'livet som sådant', at det remses op både i bogens begyndelse og i afslutningen.

Jeg har gjort mig umage med at se bogen som den debatbog, forfatteren gerne vil have den til at fremstå som, men at læse lidt populær psykologi, filosofi og religion, så man kan afholde livskvalitets- og rådgivningskurser, gør ingen mand til formidlingsekspert. Det er uden tvivl et smukt projekt, som Verner Lund-Jensen har sat sit hjerteblod og sparepenge i, men hvad skal vi andre med denne bog? Når der nævnes personligheder som C.G. Jung, S. Freud og S. Kierkegaard, eller der defineres begreber som filosofi, etik, religion, mythos og logos, virker det meget privat og meget som 'højtlæsning for dværge'. Derfor har jeg meget svært ved at se bogens anvendelighed og målgruppe. Jeg ville aldrig give et barn i folkeskolen denne bog i hånden, og give en lærerkollega bogen til 'lystlæsning' ville jeg heller aldrig, for det har man altså lært og læst for meget til på seminariet.

Heidi Friborg Christophersen