Fantasien i virkeligheden

Flot og nyskabende materiale til litteraturundervisningen på mellemtrinet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den fantastiske historie har aldrig haft det bedre. Siden E.T.A. Hoffmann kaldte julegaverne til live i 1816, har større og mindre forfattere jævnligt kastet sig ud i fortællinger, hvor historiens afgørende element ikke var af denne verden, men heller ikke guddommeligt. Ikke mindst i den seneste halve snes år er genren eksploderet i en kakofoni af muterede mennesker, talende dyr og magiske mineraler fra det ydre rum.

Hvis man har lejlighed til sammen med børn at tilbringe en lørdag formiddag på en af de satellitbårne tegneseriekanaler, vil man hurtigt opdage, at børnene for længst har aflæst selv den mest syrede series ikonografi. Ingen tvivl om, hvem der er de gode og de onde, og det er en selvfølge, at børneheltefigurer tager sig tid til at frelse menneskeheden i stedet for at blive hjemme og se fjernsyn. Desuden skal selv de mest overkonstruerede dødbringende våben have deres svagheder, for ellers bliver der ingen fortælling ud af det.

Det genrekendskab, børnene allerede besidder, kan være svært at få systematiseret igennem danskundervisningen. Med dette materiale får man et rigtig godt grundlag. Litteraturhistoriebogen behandler fem centrale værker fra forskellige perioder: Nøddeknækkeren, Niels Holgersen, Peter Pan, Topper, der kommer til at tegne næsehornet Otto, og Bent Hallers Lille Lucifer. Der er fundet gode og centrale uddrag af de lange historier. Til hvert afsnit er der relevante opgaver, oplysninger om forfatteren og gennemgang af særlige stiltræk. Desuden forslag til videre læsning. Disse forslag er ikke det mindst væsentlige. Igennem hele materialet er der nemlig henvisninger til forfatternes sandsynlige inspirationskilder. Dette er en central faktor i arbejdet med litteraturhistorie. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der her tales om andre litterære værker. Fortærskede selvbiografiske oplysninger om forfatternes inspirerende barndomsoplevelser har man heldigvis udeladt.

Litteratur er i sig selv billeddannende. Men i børnelitteraturen kæmper illustratorer om, hvilke billeder læseren skal have af personerne. I afsnittet om Peter Pan har man valgt at koncentrere sig om forskellige afbildninger af den evige dreng. Det er flot og inspirerende. Men der kunne godt have været en henvisning til Spielbergs film 'Hook' og for en god ordens skyld også til Disney. Vi er trods alt nogle stykker, der først blev præsenteret for figuren på Rich's-billederne sidst i 1950'erne. I det hele taget går man uden om Disney. Jeg fandt kun et enkelt billede derfra, hvor Baloo fortæller Mowgli røverhistorier. Det er både godt og skidt at udelade Disneys anmassende versioner: Vel kender alle børn dem til hudløshed, men deres næsten totale fravær kunne måske forlede kritiske elever til at tro, at materialet var en del af den særlige skolelærdom, der ikke har nogen forbindelse til virkeligheden ude på satellitkanalerne.

Materialet rummer stof til flere års medrivende dansktimer. Det er ikke til at komme uden om.

Fantastiske forvandlinger

Af Ingelise Moos og Anna Karlskov Skyggebjerg

Børnelitteraturhistorie for 5.-6. klasse

128 sider, 175 krone

Antologi

72 sider, 93,75 kroner

Rundt om Fantastiske fortællinger. Til læreren

16 sider, 93,25 kroner

Alinea