Mange af de optegnelser, der udgør skolehistorikernes materiale, er lokale optegnelser, ofte med et anekdotisk præg. Men forfatteren til disse ti gode artikler formår at leve op til sin egen målsætning om at sætte de lokale læreres og elevers historier ind i en større sammenhæng, så de i øvrigt levende fortalte historier ud over deres umiddelbare underholdningsværdi bidrager til at belyse principielle spørgsmål. Som overlærer Jens Olsen fra Varde, der kombinerede sin interesse for det engelske sprog med sin utrættelige entusiasme for at udvikle en skoleform, der ikke anså skolebørn som genstande. Olsen bidrog til at omsætte den såkaldte child study-bevægelse til danske forhold. Hovedtanken var, at børn og unge skulle opfattes som selvstændige sociale og kulturelle væsener. Det var i skolepsykologiens allertidligste barndom, og metoderne til at kategorisere børn efter betragtninger af ydre kendetegn ville ikke holde i dag. Men når metoden ikke fik lov til at udvikle sig til noget brugbart, skyldtes det, at andre skolefolk fik trynet dette grundtvigianske tilløb til at tillægge det enkelte skolebarn en betydning.

Et gennemgående træk i flere af bogens artikler er beskrivelsen af de ansvarliges bestræbelser på at forhindre, at børn fandt sammen uden voksnes overvågning og kontrol. Vi hører om de første tiltag til en filmcensur omkring 1909. Ud over bekymring for den borgerlige moral var hensigten at disciplinere den fremvoksende gruppe med egne (drikke)penge, der gladelig anvendte provenuet fra morgenens mælkerute til at se levende billeder og leve deres eget liv. Forfatteren påviser blandt andet den tøvende sprogbrug, myndighederne brugte til at beskrive gruppen. Nu kalder vi dem unge eller teenagere, og deres alder ungdom. De ord eksisterede ikke i deres nuværende betydning for 100 år siden.

Indimellem går historien om ikke så fjerne tiders ideer om opdragelse over i den rene grusomhed. Der var børn, der tiggede eller stjal den daglige føde, for ellers fik de ikke noget. Myndighedernes svar var indespærring. Frederiksberg Kommune indrettede fra 1876 og frem til 1913 nogle rum ved hver skole i forbindelse med skolebetjentens bolig. Her holdt man forsømte børn indespærrede dag og nat og udsatte dem for pædagogisk bearbejdning i form af kommunal skolemad, belæringer fra skolelederen og tæsk fra skolebetjenten. Københavns Kommune havde blik for stordrift og indrettede derfor i 1879 et internat med flere pladser på Vesterfælledvej efter samme koncept. Både skolefængslerne og internatet blev nedlagt omkring 1913. Forfatteren påviser fint samspillet af årsager: den relativt højere levestandard blandt arbejderklassen medførte en højere selvbevidsthed.

Forældrene begyndte fra denne tid at stille krav til den skole, der i et lille halvt århundrede havde set sig selv som kilde til de familieværdier, familierne som flest ikke selv kunne opretholde. Det gik ikke stille af sig. I Lyngby blev det første forældremøde afholdt i 1926. Det endte med et brud mellem skole og forældreforening. Skolen ønskede ikke indblanding i sine afstraffelsesmetoder og den vilkårlige karakterfastsættelse.

Artiklerne har alle været trykt tidligere, men hovedsagelig i bøger og tidsskrifter, der sjældent står på lærerværelset. Der bør denne bog til gengæld findes. Til glæde for dem, der er nysgerrige efter at læse om deres fags historie. Og helst også for dem, der ikke har opdaget, at nyskabelser indimellem kan være tilbageskridt.

Skolen, lærerne, eleverne og forældrene

10 kapitler af den danske folkeskoles historie i det 19. og 20. århundrede

Af Ning de Coninck-Smith

229 sider, 245 kroner

Klim