Billedbøger
Shh! siger Sjuskedukken
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Thomas Winding
Illustreret af Bente Bech
32 sider, 189 kroner
Høst & Søn
Thomas Windings og Bente Bechs herlige figur, Sjuskedukken, er på banen igen. Denne gang siger den: 'Shh!', og det er der god grund til.
Ikke så snart har mor kysset Sofie godnat, før alt i børneværelset liver op. Og det er ikke nemt at sove, når både vækkeuret og alle nisserne på det store myldrebillede på væggen vil snakke med. Ja, og Sjuskedukken ikke mindst. Den siger uafladeligt 'shh!' - og minder mest af alt om de flinke elever, der er værst at lukke munden på- dem, der hele tiden beder de andre om at være stille.
Da mor om morgenen kommer ind for at vække Sofie, orker hun næsten ikke at tænke på at skulle op og i børnehave. Drømmen har tappet hende for energi.
'Shh! siger Sjuskedukken' er en fin lille historie, der i indskolingen kan nydes og inspirere til at lave egne tingshistorier eller til at tage hul på Hoffmanns og H.C. Andersens ditto.
Og så kan de artige shh'ere i klassen få et gok i tænkeren.
Jens Raahauge