Kommentar

I Danmark fødes årligt cirka 4.000 børn for tidligt, hvilket svarer til seks procent af det samlede fødselstal. Den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling og et stresset akutmiljø på neonatalafdelingen giver i mange tilfælde psykiske og følelsesmæssige senfølger.

Børnene er født med umodne organer og et umodent centralnervesystem med en meget høj risiko for hjernedysfunktioner, som sjældent kan konstateres i spædbarnsalderen, men som viser sig senere. Når lægerne udtaler, at 85 procent af disse børn er raske og velfungerende, er det på baggrund af statistikker over handicap og dødelighed. Den psykiske og følelsesmæssige side er genstand for meget ringe interesse hos forskerne, men det er dog muligt at opspore enkelte undersøgelser, rapporter og forskningsresultater.

Hvis vi vil forstå og hjælpe disse børn, er der hårdt brug for, at vi sætter fokus på de mindre synlige senfølger, som er:

-

Sen motorisk udvikling

-

Sanseintegrationsproblemer

-

Hyperaktivitet

-

Sprogforsinkelse

-

Damp (anslået 20-30 procent)

-

Adfærdsvanskeligheder

-

Skrøbelig og ustabil psyke

-

Følelsesmæssige problemer (tidligt følelsesmæs-

sigt skadet)

-

Separationsangst

-

Grundliggende angst og utryghed

-

Koncentrationsbesvær og indlæringsvanskelighe-

der (det viser sig, at 48 procent har problemer

med indlæring og koncentration imod 12 procent

af børn født til tiden. Der er stor overvægt af dren-

ge i denne gruppe)

- Svækket kort- og/eller langtidshukommelse.

Alt dette ligger inden for en gråzone, hvorfor det kan være svært for børnene og deres familier at få den nødvendige hjælp og støtte.

Børnene overstimuleres let, og deres følelsesmæssige reaktioner på den overvældende hverdag kommer ofte først derhjemme i de trygge rammer og bliver derfor usynlige for omverdenen.

I familiernes møde med fagpersoner oplever de ofte manglende viden om og indsigt i de usynlige senfølger. Dette kan medføre skepsis over for familierne og en opfattelse af, at forældrene overpylrer og overbeskytter, hvilket i sidste ende fører til afslag på forskellige ansøgninger om hjælp og støtte, ofte på trods af at der foreligger støtteerklæringer fra børnelæger og andre relevante fagpersoner.

Derfor er mange for tidligt fødte børn fra starten kommet ind i en 'skæv' udvikling, som man først i skolealderen ser de tydelige resultater af.

De for tidligt fødte børn kan undgå mange problemer, hvis forældrene og de involverede fagpersoner er opmærksomme på børnenes behov. Den dårlige udvikling kan forebygges og/eller ændres ved at sørge for omsorg, nærhed, tillid, ro, rytme, faste rammer, stabilitet og forudsigelighed i hverdagen og give barnet tillid til egen formåen og derigennem lade det færdes i små grupper og sørge for tidlig træning af sanser og motorik, hvis det skønnes nødvendigt.

Ved indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær, som ofte skyldes sanseintegrationsproblemer, er der brug for at træne koordinationen mellem højre og venstre hjernehalvdel, og på dette felt er der blandt andet gode erfaringer med eurytmi, cross-crawl-øvelser samt kranio-sakral terapi.

Ved indsigt og ekstra opmærksomhed i hverdagen kan vi hjælpe de for tidligt fødte børn til at blive bedre fungerende og dermed få en højere livskvalitet, så kampen for livet ikke fortsætter i kampen mod livet.

Formand for Dansk Præmatur Forening