Anmeldelse
Vælgerens håndbog i EU
Demokrati kræver deltagelse, og virkeligheden kan her blive en del af undervisningen. For hvad vil borgerne med EU?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er ingen tvivl om, at de unges interesse for politik har ændret sig væsentligt de sidste ti til tyve år. Den megen omtale i pressen har en stor del af æren herfor, hvad enten der er tale om deciderede politiske indlæg fra ungdomsorganisationerne eller omtale af de seksuelle overgreb, der åbenbart er udbredt visse steder inden for de politiske ungdomsorganisationer.
Fakta:
Titel: Vælgerens håndbog i EU
Sider: 60
Forlag: DEO
Der er heller ingen tvivl om, at undervisningen i samfundsfag har en stor del af æren for den stigende politiske interesse. Undervisning, der giver oplysning og kendsgerninger, og som er medvirkende til en bevidstgørelse og personlig stillingtagen hos den enkelte elev i væsentlig højere grad end tidligere.
DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) har i forbindelse med udgivelsen af "Vælgerens håndbog i EU" været rundt i 13 forskellige byer i Danmark, hvor tilhørerne blev stillet fem ganske væsentlige spørgsmål: Hvem skal bo i Europa? Er der arbejde til alle i fremtidens EU? Hvad betyder det fælles EU-forsvar for Danmark? Skal Danmark med i euroen? Hvad betyder Brexit for Danmark? Hvert hovedspørgsmål indledes med en faktaboks, hvor konkrete og indiskutable kendsgerninger omkring EU nævnes. Derefter følger en lang række citater fra de borgermøder, DEO arrangerede i de 13 byer rundtom i landet. Under debatterne blev tilhørerne spurgt om deres holdning til det aktuelle problemfelt, der var dagens tema.
"Vælgerens håndbog i EU" er en klar, overskuelig og koncis opslagsbog, der giver svar på de konkrete spørgsmål omkring EU, der måtte opstå i for eksempel en undervisningssituation. Bogen er inddelt i følgende fem kapitler: "Hvad er EU?", "EU-Parlamentet som lovgiver?", "Hvordan fungerer EU's demokrati?", "Hvem bestemmer i EU?" og "Hvor har de folkevalgte indflydelse?"
EU er hele tiden til debat, og for at give et historisk overblik kunne læreren supplere med opgaver eller oplysning om, hvorfor organisationer som Folkeforbundet, FN, EFTA og EU i tidens løb opstod, og hvilke problemer disse i tidens løb er stødt ind i, og hvordan det siden er gået.
Med den stadig stigende interesse og bevidstgørelse hos unge mennesker omkring politik vil nærværende materiale være en gevinst for en vellykket undervisning. Der er nemlig ikke tale om noget, der vil være belærende, der er ikke tale om lærebogsundervisning, men om ”hvad mener jeg om dette, er jeg enig eller uenig?” Lad eleverne arbejde selvstændigt og finde oplysninger om EU, og lad dem derefter indgå i diskussion om for eksempel et af de emner, der er omtalt ovenfor. Det vil blive en succes også på længere sigt.
En rundspørge blandt deltagerne viser generelt, at der er stort behov for mere oplysning omkring EU, og at der skal flere journalister til EU – ”vigtige spørgsmål kan ikke bare overlades til politikerne”. Vi har alle et ansvar.