Da jeg læste Ove Christensens kommentar her på Folkeskolen.dk til undervisningsminister Merethe Riisagers kronik i Politiken d. 15. december, ” Demokratisk dannelse kommer ikke af sig selv”, kom jeg uvægerligt til at tænke på ”de 3 vise aber”, der dækker deres øjne, ører og mund: Hear no evil, speak no evil, see no evil. OC vil tilsyneladende ikke erkende fakta, men prøver ved en gang retorisk bullshit at ignorere og nedgøre kendsgerningerne i undervisningsministerens saglige kronik.

OC angriber M. Riisager for at ”opbygge falske modsætninger”, fordi hun finder det problematisk, at 93 % af danske muslimer 10 år efter muhammedkrisen mener, at det var forkert af Jyllands Posten at bringe tegningerne af Muhammed. Hvem - bortset fra OC finder det ikke problematisk? Eksemplet viser, at en overvældende del af den danske muslimske befolkning ikke accepterer en af vore væsentligste frihedsrettigheder: Ytringsfriheden.  Der er næppe tvivl om, at deres afstandstagen fra offentliggørelsen er ensbetydende med, at det skulle have været forbudt, og dermed en knægtelse af ytringsfriheden. I sunni-islam, som udgør næsten 90 procent af alle muslimer, er det ikke tilladt at portrættere Muhammed. Men nu befinder vi os altså i Danmark, hvor religionen ikke står over demokratiets og grundlovens frihedsrettigheder. Derfor er holdningen meget bekymrende, og det kan undre, at OC bruger det som skydeskive mod Riisager, når han selv skriver, at: ” Jeg vil selv gerne skrive under på, at Islam og enhver anden religion udgør en demokratisk trussel, når den sætter religionen over demokratiet og den demokratiske debat med forbud og marginalisering.” Spørgsmålet er nu, hvem der ”gennem fine retoriske manøvrer” udfordrer ytringsfriheden og dermed den demokratiske dannelse!

OC har en politisk agenda, og hans indlæg kan kun forstås som et politisk angreb på en liberal undervisningsminister, som han tilsyneladende ikke partipolitisk sympatiserer med og derfor ikke kan acceptere har nogle fornuftige synspunkter. Kronikken er ikke ”et forsøg på at knægte ytringsfriheden for en gruppe (muslimer) gennem en ideologisk marginalisering”, men en opfordring til at tage hænderne væk fra øjne og ører, og forstå den trussel som undersøgelsen frembyder for den demokratiske dannelse – og tage ansvaret og udfordringen op!  

Det nytter ikke at lukke øjnene for og tale uden om samfundets – og skolens - svære udfordringer, rammende illustreret af de tre aber, der holder sig for øjnene, ørerne og munden. Filosofien om, at hvis man ikke hører, ikke ser og ikke taler ondt, vil vi selv blive beskyttet imod al dårligdom, holder ikke. Tværtimod - at tale om sindelagskontrol er helt ude i hampen!

Generationen af indvandrere vil være 8 doblet frem mod 2060. Hvis ikke der sker et holdningsskifte hos denne gruppe omkring vore frihedsrettigheder herunder retten til at ytre os frit i tale og skrift og ved uden trusler om vold at kunne offentliggøre karikaturtegninger, er det en mørk fremtid Danmark går i møde. Dér har skolen en vigtig opgave! 

Derfor er Merethe Riisagers budskab særdeles væsentligt: Hvis vi vil bevare vore demokratiske frihedsrettigheder – også for de børn, der går i vores skoler nu, når de bliver voksne medborgere i Danmark - skal vi turde se problemerne i øjnene, turde høre om problemerne og turde tale om dem; kun derigennem kan de bekæmpes. Demokratisk dannelse kommer - som sagt af ministeren - ikke af sig selv!