NCFF har sit udgangspunkt i den Nationale Sprogstrategi som regeringen offentliggjorde i november 2017. 

I juni 2018 forelå udkast til handleplan for NCFF og i forbindelse medDet Europæiske Center for Moderne Sprog(ECML)s konference om ”Sprog på kryds og tværs”den 25. september 2018 blev centrets kommende ledere Hanne Wacher Kærsgard (NCfF-Vest) og Mette Skovgaard Andersen (NCfF-Øst) præsenteret. NCFF var en realitet.

I de forgangne måneder har centret arbejdet på at finde et reelt arbejdsgrundlag og i marts 2019 forventes den endelige handleplan for 2019 at være på plads.

#Fil 1

Landsdækkende dialogmøder

Som nævnt ovenfor har NCFF afholdt landsdækkende dialogmøder med fremmedsprogslærere fra alle uddannelsestrin fra folkeskole til universitet.

Jeg deltog i dialogmødet i Skanderborg den 5. december 2018.

#Fil 2

Dagen blev ledet af centerleder for Vestdanmark Hanne Wacher Kærsgaard, der bød velkommen til et bredt og åbent samarbejde. Hun præsenterede NCFF og præciserede målene med dagen:

At vidensudveksle mellem sprog og uddannelsesformer og -niveauer og præciserede, at centret ønskede en igangsættelse af en idéproces med henblik på potentielle projekter og understregede, at netværksdannelse er en sikker forudsætning for et bredt samarbejde.

Hanne Kærsgaard uddybede derpå formålet med den Nationale Sprogstrategi: At samle et overordnet syn på sprog i uddannelsessystemet, understøtte igangværende reformer og andre tiltag, at iværksætte nye tiltag og at øge motivationen for sprog. Hun understregede vigtigheden af at gøre sig klart, hvad ”god sprogundervisning” er og at der først opnås væsentlige resultater, når der er en klar sammenhæng mellem niveauer og sammenhæng mellem fag og sprog. 

Målsætninger for strategien

I november 2017 udsendte Undervisnings- og Uddannelses- og Forskningsministeriet for regeringen ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” – populært kaldet ”Den nationale sprogstrategi”.

Det fremgår heraf bl.a.: ”Motivationen for at lære sprog skal styrkes og fastholdes gennem hele uddannelsessystemet, og elever og studerende skal udvikle deres sprogkompetencer gennem god sprogundervisning. Hvis Danmark skal være rustet til yderligere globalisering i fremtiden, er der behov for en national sprogstrategi, der skaber sammenhæng mellem alle led i uddannelsessystemet og understøtter, at stærke kundskaber i forskellige fag følges af stærke sprogkompetencer.” 

Og hensigtserklæringen følges op af følgende målsætninger: 

Målsætning 1: Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk. 

Målsætning 2: Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.

Det Nationale Center for Fremmedsprog har over en femårig periode knap 100 millioner kroner at gøre godt med og her skal alle niveauer tilgodeses.

Tysk og fransk skal fremmes

Mette Skovgaard Andersen (leder af NCFF-Øst) har senest i ”Gymnasieskolen"s sidste udgave 8/2018 om NCFFs opgave præciseret: ”Der er ingen tvivl om, at strategien lægger vægt på at fransk og tysk skal fremmes” og uddyber senere i interviewet: ”…vil også lægge op til, at man i højere grad gør plads til, at de unge har plads til 2. og måske 3. fremmedsprog uanset hvilken studieretning eller uddannelse de har. Og så skal der skabes en forståelse for, at de studerende kan have behov for sprogene på forskellige niveauer”.

Centrets opgaver

Selv om centret er delt op i øst og vest med basis i universiteterne i København og Aarhus har NCFF en fælles opgave blandt andet: at løfte sprogområdet, formidle resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder, gennemføre kvalitetsudviklingstiltag og bidrage til at løfte kvaliteten, understøtte videndeling og udvikling af efter- og videreuddannelse, opbygge stærke samarbejder og netværk, understøtte vedligeholdelse af sprogkompetencer og at bidrage til udvikling af lokale sprogstrategier.

Der er med andre ord nok at tage fat på.

For at kunne imødekomme dette, vil NCFF nedsætte en styregruppe og følgegruppe, der skal referere til undervisnings- og udviklingsministerierne. Hertil kommer, at hver centerhalvdel vil sammensætte en bred baggrundsgruppe et såkaldt advisory board.

Aktuel status

NCFF er foruden de igangværende dialogmøder i færd med at diskutere puljer og transparente kriterier for ansøgningsprocedure, tildelinger etc. og inden læge vil også en hjemmeside være en realitet. Indtil da henvises til facebooksiden https://www.facebook.com/NCFFDK, der efter min mening fortjener et like!

Der kan indtil videre ventes med interesse på sammensætningen af advisory bords samt handleplanerne for 2019, der forventes offentliggjort i marts 2019. 

Når først NCFF ikke kun er på skinner, men også er kørende, kan man forvente, at ambitionen om at gå fra et aktivitetsbåret center til et ressourcecenter opfyldes. 

Workshops

#Fil 3

Det indledende oplæg blev nu fulgt op af en workshop 1, hvor deltagerne var inddelt efter undervisningsniveau. Jeg sad således sammen med undervisere fra grundskolen.

Vi fik til opgave at drøfte samt konkludere, hvad vi gør (med fremmedsprogundervisningen, hvor vi underviser) i dag, som vi skal blive ved med? Hvad vi gør i dag, som vi skal holde op med? Hvad vi ikke gør i dag, som vi faktisk burde gøre og hvad vi ikke gør i dag, som vi heller ikke skal gøre?

Der blev arbejdet først individuelt med notater og siden drøftelser i gruppen som helhed. Iderigdommen var kolossal og der fulgte spændende diskussioner, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Drøftelsernes resultater vil blive inddraget med henblik på det fortsatte arbejde i NCFF.

Worfkshop 2

I Workshop 2 var deltagerne sammensat på tværs af uddannelsesinstitutioner. Deltagerne her opfordredes til at lave ”ønskeseddel” og overveje mulige og nødvendige projekter.

Ønsker

Det vil også her være umuligt at fremhæve alle indkomne forslag, men det kan nævnes, at begrebet ”Lokale sprogstrategier i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne” stod højt på ønskesedlen. Mange fandt det nødvendigt, at NCFF udarbejder et katalog eller en række eksempler på, hvorledes der kan arbejdes med kommunale sprogstrategier. Det er nødvendigt med konkrete eksempler på, hvorledes kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutioner kan opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan de prioriterer og arbejder med sprog i skolerne og på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, herunder hvordan der tilvejebringes et bredt udbud af sprog.

Først, når der foreligger konkrete ”modeller” er det muligt at få konkrete tiltag i gang.

Det skønnes også nødvendigt, at Det Nationale Center for Fremmedsprog igangsætter og giver oplæg til samarbejde, hvor kommunale folkeskoler samarbejder med gymnasier i brobygningsprojekter, hvor folkeskoleelever introduceres til gymnasiernes undervisning via besøg på gymnasiet og gennem projekter, hvor gymnasielærere og folkeskolelærere mødes til opnåelse af gensidig forståelse for læseplaner og forventninger i uddannelsesforløbet grundskole-gymnasium. 

Interesseredde kan endvidere henvises til Erika Wünsches indlæg.

Erika W deltog i Odense: https://www.folkeskolen.dk/647753/interessentmoede-ncff

Det er i grundskolen kimen til det videre arbejde lægges. Først gennem en spændende og varieret undervisning i fremmedsprogene vil elevernes interesse for valg senere i forløbet vækkes.