Viviane Robinson er en newzealandsk forsker inden for skoleledelse, som vi tidligere har mødt i Danmark. Hun udgav bogen ”Elevcentreret skoleledelse”, som undertegnede anmeldte i Folkeskolen i 2015. Hendes overordnede pointe i begge bøger er, at kun forandringer, der fører til forbedringer for elevernes læring, bør finde sted.

Der kan nemt opstå knaster undervejs, som skolelederen er nødt til at tage alvorligt. For eksempel kan der være modstand fra læreres side mod forandringerne, og lederen gør klogt i at indlede en proces, hvor han/hun analyserer modstanden og dens årsager. Et led i dette kan være samtaler med de lærere, hvis elever ikke præsterer på et ordentligt niveau. Det er ikke nogen let sag og skal gøres med respekt og med gode analyserende spørgsmål. Aktiv lytning og indføling med situationen er forudsætninger for, at samtalerne fører videre mod at finde de bedste måder at undervise på. Bogen giver tips til, hvordan det gøres.

At lederen er godt inde i sine ansattes syn på mulighederne og deres valgte undervisningspraksis, er betingelsen for en kvalificeret debat med disse. Et kapitel i bogen er viet til et forløb med skoleledere, hvor de blev foranlediget til at analysere eget tidsforbrug. Mange af dem fandt ud af, at de lod sig presse af udefrakommende krav og henvendelser, og at de herved følte sig tvunget til at nedprioritere deres pædagogiske ledelse. Yderligere var der konstateret en stor grad af stress og for stor arbejdsbelastning blandt lederne. Ved hjælp af intensiv coaching opnåede de ret hurtigt at indse nødvendigheden af at omprioritere egen indsats. De kunne undlade at svare umiddelbart på alle henvendelser fra forældre eller forvaltning, og en stor del af dette arbejde kunne uddelegeres. Derved fik de frigjort tid til netop den pædagogiske ledelse, og de blev langt mere tilfredse med egen rolle og blev mindre stressede.

”Færre forandringer, flere forbedringer” er en letlæst bog, kort og med gode illustrationer og eksempler fra en hverdag, der ganske vist foregår i New Zealand, men som lige så godt kunne være skrevet på et dansk erfaringsgrundlag. Bogen bør være pligtlæsning for enhver politiker, der beskæftiger sig med skolespørgsmål, og for skoleledere in spe såvel som skoleledere, der kæmper med problematikken om for mange bolde i luften og for lidt tid til pædagogikken. Nem lille bog i det ydre, men i det indre en sværvægter.