I store træk betragter forfatterne folkeskolereformen som et stort fremskridt. Bestemmelserne for fagene er gode redskaber til at planlægge undervisning, og der er gode muligheder for, at lærerne ved at sammentænke folkeskolens formål, fagenes formål, Fælles Mål og læseplaner kan skabe en helhed, som kan bidrage til elevernes dannelse.

De arbejder ud fra begrebet "læringsmålorienteret didaktik". Den omfatter en tilrettelæggelse af undervisningen efter klare læringsintentioner, udfordrende og realistiske læringsudfordringer for eleverne, overvejelser om valg af indhold, der understøtter læringsintentionen, og lærerens og elevers feedback. Forfatterne tager afstand fra bastant målstyring af den enkelte elevs læring. I stedet betragter de det som værdifuldt, at undervisningen er målstyret. De skelner således imellem den undervisning, der ud fra Fælles Mål skal understøtte elevernes læring, og elevernes læring.

Elevernes læring og udbytte af undervisningen kan nok iagttages ved vurdering af tegn på læring, ved elevernes ageren i relationer til andre i klassen, og ved at eleverne kommunikerer om og dokumenterer, hvad de har lært. Men forfatterne lægger distance til en bastant læringsmålstyring, hvor det altafgørende er målformulering og evaluering. Efter forfatternes opfattelse er indholdets væsentlighed underprioriteret i det vejledende materiale, der er lagt ind på Undervisningsministeriets hjemmeside. Det er lærernes opgave at vælge et indhold, der er væsentligt i relation til kompetencer og læringsmål.

Eleverne er undervisningens subjekter, der skal bevare en vis autonomi og være medbestemmende i formulering af konkrete mål og valg af indhold. Forfatterne understreger, at man skal være opmærksom på, at der er læringsprocesser, man ikke kan opstille præcise mål for, som også skal tilgodeses. Det gælder blandt andet æstetiske læreprocesser og de sider af skolens liv, som ikke direkte har med fag at gøre.

Udviklingen går stærkt, og de to forfattere har ikke nået at få den nyeste udvikling med - i forbindelse med opgøret med de mange obligatoriske Fælles Mål. Det bliver spændende at se, hvordan det endelige resultat af arbejdet med at løsne læringsmålstyringens skruestik bliver. Ligeledes bliver det interessant at se, hvad nye vejledninger fra Undervisningsministeriets side vil komme til at indeholde.

Jeg har haft stort udbytte af at læse denne bog. Fremstillingen af emner og synspunkter er klar, konsistent, velformuleret og holdt i et enkelt og letforståeligt fagsprog. Det skader ikke at læse forfattere, der er uenige med en selv, så man får nuanceret sine egne synspunkter.

Men uenig med forfatterne er jeg i deres optimistiske opfattelse af, at dannelse er tilgodeset i deres univers. Der er efter min opfattelse stadig i deres fremstilling en kraftig styring af elevernes læring, som kan hæmme kreativitet, oplevelse og engagement i et indhold, og deres lovprisning af forenklede Fælles Mål kan jeg slet ikke være med på, når det gælder dansk som dannelsesfag. Heller ikke anbefalingen af brug af taksonomier og Undervisningsministeriets relationsmodel.

Men læs bogen, og tag selv stilling til forfatternes mange forbehold over for læringsmålstyring og deres sammenkædning af en læringsmålorienteret didaktik med begrebet dannelse.