I den gode folkeskole lærer eleverne noget. Både elever og lærere trives, og der er styr på økonomien. Derfor foreslår Københavns Kommune - efter en aftale mellem de borgerlige og venstrefløjen - at måle på undervisningseffekten (= karakterer justeret for elevernes sociale baggrund), elevernes trivsel, lærernes sygefravær og overholdelse af budgettet. Hvis en skole klarer sig godt på disse fire områder, skal skolelederen have en bonus på op til 60.000 kroner. Andre mål kan eventuelt supplere de nævnte fire, hvis det er relevant på den enkelte skole.

Jeg er overbevist om, at forslaget vil møde modstand i lærerkredse. Sådan er det altid, når man indfører noget nyt. Det er selvfølgelig svært at se fordelene ved resultatløn, hvis man ikke har været vant til det. Der vil være en del misundelse over, at skolelederne får mere i løn. Og nogle vil sige, at de har prøvet det før, men ikke kunnet finde ud af at opstille relevante mål.

Det er altid svært at definere de rigtige mål. Det kræver meget arbejde, og der er altid en fare for, at forkerte mål ansporer til forkert opførsel. Men resultatløn virker. Det er udbredt i mange organisationer, fordi det kan tiltrække folk, som kan lide at levere resultater. Det giver en ekstra tilskyndelse til at give den en skalle. Og det gør ledelsen i stand til at fokusere på bestemte områder ved at binde lønnen op på dem. Når man eksempelvis gør lønnen afhængig af lærernes sygefravær, sætter man fokus og sikrer skolelederens opmærksomhed på problemet.

Vi ser resultatløn som et godt værktøj til at skabe resultater. En god skoleleder kan sikre, at resurserne bliver anvendt så godt som muligt. Pengene er derfor hurtigt tjent ind.

Svar fra Dorte Lange:

Ja, resultatløn til skolelederne vil møde modstand i lærerkredse. Ikke fordi forslaget er nyt, men fordi det er dårligt. Skoleledere og lærere er drevet af ambitionen om, at så mange elever lærer så meget som muligt i retning af formålsparagraffen og fagenes mål. At sætte fokus på mindre »målbare« enheder giver ikke mening. Den såkaldte undervisningseffekt findes i øvrigt ikke. Karaktererne justeret for elevernes sociale baggrund er vidt forskellige fra år til år på samme skole.

Lærere og skoleledere er ikke hoppet på myten om »homo øconomicus«. At mennesket kun vil arbejde for egen vindings skyld. Invester i uddannelse, giv ildsjælene opbakning og overlad lønnen til overenskomstforhandlingerne. |