Sproglig mangfoldighed i grundskolen – et nødvendigt afsæt for elevers og studerendes tilvalg af sprogfag i et fødekæde- og brobygningsperspektiv fra første skoledag – med fokus på fransk og spansk

Nyere forskning har imidlertid påvist at sprogene er integrerede i hinanden og anvendes som ressourcer i læringsprocesserne (se fx Cook 2003; Bylund, Abrahamsson & Hyltenstam 2012 (Kirkebæk og Lund 2014).

(Uddrag fra Folkeskolens formålsparagraf):

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Indledning

Faget fransk er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 5. til 9. klasse, dog kan eleven i stedet vælge tysk, hvor skolen udbyder det. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 5.– 7. klasse og 8.– 9. klasse. (emu.dk)

Faget fransk kan også udbydes som valgfag fra 7. klassetrin. Undervisningen omfatter et trinforløb: 7.–9. klasse med et vejledende timetal på 240 timer fordelt på de tre år. (emu.dk)

Faget spansk kan udbydes som et et-årigt valgfag som kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen skal tilrettelægges således, at den enkelte elev udfordres i et passende omfang. (emu.dk)

Faget spansk som treårigt valgfag er et forsøgsfag, der kan udbydes i folkeskolen fra 7.-9. klasse i perioden 2017-2021. Undervisningen omfatter et trinforløb: 7.–9. klasse med et vejledende timetal på 240 timer fordelt på de tre år. Elever på skoler, der deltager i forsøget kan gå til afsluttende mundtlig prøve i 9. klasse i 2020 og 2021. (emu.dk)

Opsummerende: faget engelsk er et obligatorisk fag for alle elever i folkeskolen fra 1. klasse. Fagene fransk og tysk er obligatoriske fag fra 5. klassetrin, dog med den forskel, at alle folkeskoler skal udbyde og oprette tysk, hvorimod fransk udbydes og oprettes efter kommunal eller lokal beslutning. Sprogfagene fransk og tysk kan desuden indgå i en folkeskoles valgfagspakke. Heri indgår især fransk som et 3-årigt valgfag, spansk som et 1-årigt valgfag og nu også som et forsøgsfag som et 3-årigt valgfag.  I aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016 blev det aftalt, at elevernes fremmedsprogskompetencer skal styrkes. Et af initiativerne er, at eleverne skal kunne vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. Det følger forsøg med udbud af treårigt valgfag i spansk i 7.-9. klasse i grundskolen op på.

Forsøget skal hæve elevernes faglige niveau i spansk, så de kan vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet fra 2020. Første runde af forsøget er i gang, men for at styrke fagets udbredelse yderligere, er det nu også muligt for frie grundskoler at deltage i forsøget. Derudover bliver det nu også muligt for eleverne at gå til afsluttende mundtlig prøve i forsøgsvalgfaget.

Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet 2017

I ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” (Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, november 2017) fremgår to målsætninger fra regeringen (s. 4):

Målsætning 1: Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk.

Målsætning 2: Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne

Disse to målsætninger – set i et sprogfagsperspektiv – kan alle vel kun være meget enige i. Hvilke initiativer sætter regeringen så i søen: 99 mio. kroner til etablering og drift af et nationalt center for fremmedsprog og derudover stort set kun opfordringer til kommuner og uddannelsesinstitutioner om at udarbejde lokale sprogstrategier. Det er bemærkelsesværdigt, at samme ’strategi’ i tabel 2 (side 13) viser en opgørelse over den procentuelle fordeling af elever med hhv. engelsk, tysk og fransk ved afgangsprøven i 9. klasse. Heraf fremgår, at 98% af eleverne har engelsk med sig i deres skolesprogtaske, 82% tysk i samme taske men kun 10% har fransk med sig. På samme side vises et søjlediagram i figur 5.1 hvoraf man på landsplan dårligt nok kan aflæse procentdelen af studenter med fransk – det være sig både begyndersprog A eller fransk fortsættersprog A eller B men dog omkring 20% for spansk A.

Det må vist være tilladt at konkludere, at fødekædeproblematikken med kun 10% af folkeskolens elever, der forlader folkeskolen med fransk efter 9. klasse medfører ringe søgning til næste led i kæden, fx stx og at oprettelsen af få studieretninger med fransk igen medfører endnu færre studerende med fransk til både læreruddannelsen og universiteterne. Spansk har været søgt som spansk A eller spansk B. Hvordan kommer faget til at udvikle sig som valgfag i folkeskolen, og hvilken betydning får det for franskfaget som valgfag?

 Vil initiativet fra regeringens side med en ’strategi’ med fokus på sprogfag som tysk, fransk og spansk gøre det kommunale og regionale politiske niveau mere ansvarligt i forhold til økonomisk og pædagogisk satsning på fagene som obligatoriske 2. fremmedsprog, fx indføre en ligestilling mellem tysk og fransk på 5. klassetrin? Vil det kommunale og regionale niveau byde et sprogfag som spansk velkommen i en valgfagspakke på mange skoler?

Kan dette på sigt medføre en større sproglig mangfoldighed på alle danske folkeskoler – således at alle elever får en reel mulighed for sprog- og kulturlæring i 3 sprogfag – således at de med stor gejst og engagement tilvælger studieretninger med flere sprogfag og fortsætter deres sprog- og kulturlæring i deres videregående uddannelsessystem og kommende arbejdsliv på det globale marked?

Fransk- og spanskfaget som sprog- og kulturfag:

Fagformålsparagrafferne for de to fag ens, både som obligatorisk 2. fremmedsprog (fransk) og som valgfag (fransk og spansk) samt lever godt op til folkeskolens formålsparagraf 1 ( og de to øvrige paragraffer, som jeg ikke har inddraget i forbindelse med denne artikel).

Undervisningen i både fransk og spansk bygger på elevernes erfaringer med at kommunikere og lære fremmedsprog på baggrund af deres førstesprog, som de har kendskab til i familiesammenhænge. Elevernes sproglige erfaringer fra fx sociale medier og rejser indgår også. Og så bygger sprogfagene fransk og spansk naturligvis videre på den viden, de sproglige og kulturelle kompetencer som eleverne har med sig fra skolefagene dansk og engelsk. Elevernes fransk- og spansktilegnelse kan beskrives som sprog på vej, og derfor skal undervisningen befordre elevernes lyst til at turde bruge målsproget.

Centralt i begge fag står således lærernes pædagogiske tilrettelæggelse og didaktiske valg i arbejdet med at sætte fokus på elevernes tilegnelse af de kommunikative, interkulturelle og tekstuelle kompetencer med udgangspunkt i et kommunikativt funktionelt sprogsyn. Alle områderne hænger sammen, således at de forskellige kompetenceområder understøtter hinanden i et helhedssyn på sproglæring og –undervisning. Fasemål fra én fase indgår i den pædagogiske planlægning på de efterfølgende trin. De forskellige kompetencemål, videns- og færdighedsmål skal desuden understøtte hinanden inden for den enkelte fase.

Perspektivering

Det bliver spændende at følge implementeringen af regeringens ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet – sætter den sig synlige spor i relation til fødekædeproblematikker og åbner den nye veje for udvikling af synlige pædagogiske og didaktiske spor i et brobygningsperspektiv?

Referencer:

Sprogforum nummer 58 om begyndersprog

https://unipress.dk/media/14561/9788771247787_sprogforum58.pdf

Fransk som obligatorisk 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin:

https://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/fransk

Fransk som valgfag:

https://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/fransk-valgfag

Spansk som valgfag:

https://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/spansk-valgfag

Spansk som valgfag – forsøgsfag:

https://www.emu.dk/modul/spansk-valgfag-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning-fors%C3%B8gsfag

Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet:

https://ufm.dk/publikationer/2017/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-i-uddannelsessystemet

Gregersen, A. S. (red.) (2017). Tidlig sprogstart i skolen. Frederiksberg: Samfundslitteratur.