”Er du ikke bange for, at det vil fremme sexchikane og overgreb på børn, hvis man slipper det løs i børneinstitutioner?” sagde min mand, da han så, at jeg havde denne bog liggende. ”Det tror jeg ikke”, svarede jeg, ”jeg skal jo lige læse bogen først”.

Nu har jeg så læst bogen, og hele vejen igennem læsningen har der været denne lille orm, der har gnavet. Er det forsvarligt at gennemføre barn-til-barn-massage? Bogens forfatter svarer selvfølgelig ja til det spørgsmål, og i omtalen af forfatteren står der, at hun har arbejdet med børnemassage i mange forskellige former – også inden for specialundervisningsområdet. Og så er det, at jeg tænker på min egen datter med autisme. Ville hun kunne synes, at det er godt at massere i skolen?

Det hele afhænger af konteksten. Hvem er læreren eller pædagogen? Hvem er børnene? Hvordan med børnenes alder og sammensætning? Det er dokumenterbart, at flere og flere børn får stress, og at mange børn er triste og ensomme. Børnene bliver målt og vejet i en travl hverdag, og det er det, som denne bog har en mulig løsning på. Det handler om at få sænket roen – både den indre og den ydre - så nærværet og fællesskabet kan komme ind i børns liv.

Bogen handler om barn-til-barn-massage som et pædagogisk redskab. Ja, men bare det ikke bliver noget, som bliver obligatorisk i skolen. Kultur er vaner, har vi lært. Og det er sandt så langt, at hvis det er en omgangsform, vi lærer at kende, fra vi er børn, og at børnene har kendt det fra børnehaven og op gennem skolegangen, så er det klart noget, man bliver fortrolig med. Men ormen gnaver altså stadig i de gruppesammenhænge, hvor mobningen er massiv. Kan man ikke også mobbe med massage?

Det handler som nævnt om konteksten. Er du en lærer, der gerne vil i gang med det her, og har du en sød klasse, er det måske en idé, at du selv har øvet alle teknikkerne og historierne med en kollega, inden du går i gang sammen med børnene. For børnene kan godt mærke, hvis det er halvhjertet, når en lærer går i gang med sådan et projekt.

Bogens første del handler om berøringens betydning og al teorien omkring det. Og igen er der forskel på, om det foregår i familiære grupperinger eller i de offentlige rum. Anden del er en masse indledende bemærkninger om, hvordan man udvikler regler om massage, så det hele foregår i en etisk forsvarlig ramme. Denne del skal læses med stor agtpågivenhed. Tredje del handler så om massage og afspænding. Umiddelbart kan jeg ikke se nogen som helst problemer med at øve massage på sig selv eller afspænding. Det er faktisk en rigtig god idé. Og siddende rygmassage er heller ikke farligt, og alle de søde små massagehistorier er også rigtig gode og anvendelige. Jeg er mere nervøs for den liggende massage – også selv om det kun er på ryggen, man masserer.

Men læs selv bogen, og dan din egen mening. Det vigtigste er, at man kan se sig selv i situationen. Både som instruktør og som elev. Det er en god idé at tænke på, hvilke kolleger du selv ville have lyst til at blive masseret af, og hvilke du ikke har. Men sådan er det vel i alle livets situationer. Hvad ville der ske, hvis du var i den andens sted?