De Københavnske skoleledere kan fra næste år se frem til op til 40.000 kroner ekstra om året, alt efter hvordan deres skoler præsterer i forhold til elevresultater, sygefravær, trivsel og økonomistyring. Det er resultatet af en aftale indgået af et flertal i borgerrepræsentationen bestående af Venstre, de Konservative og de Radikale.

Skoleledernes formand, Anders Balle, er ikke begejstret.

"De får det til at fremstå som om, at det skal redde den danske folkeskole, og det gør det ikke", siger han til folkeskolen.dk.

"I den almindelige drift af en skole er det altså ikke løntillæg, der motiverer skolelederne. Det er meget vigtigere for skolelederne at have gode arbejdsforhold og et godt ledelsesteam".

I stedet mener Anders Balle, at man skal "kigge på lederens handlemuligheder i forhold til personaleledelse".

"Vi skal have stærk og tydelig ledelse, som også formår at gribe ind, hvis der er for meget fravær. Det skal vi kunne håndtere professionelt, og der kan det godt være, at vi som ledere skal have nogle lidt stærkere værktøjer. Jeg hører mange lederkolleger, der siger, at det faktisk er for svært at afskedige en lærer i vore dage. Der er alt for mange barrierer", siger han.

Nej til soloræs

Anders Balle påpeger, at han ikke som sådan er imod resultatlønning. Det har man haft mulighed for i skoleledernes overenskomst i årevis og blandt andet brugt, hvis en skoleleder har haft ekstraordinære opgaver for eksempel i forbindelse med et skolebyggeri, fortæller han.

Han anser det dog for problematisk, at man i København blandt andet vil belønne skolelederne på baggrund af elvernes resultater.

"Hvis det afhænger af afgangskarakterer og sådan noget værk, så dur det simpelthen ikke. Det giver nogle negative mekanismer, for så vil man for eksempel naturligvis ikke modtage svagt stillede elever fra andre skoler. Vi har en holdning, der hedder, at lige så snart man kan køre soloræs på bekostning af andre skoler for at få noget mere i løn, så står vi af. Det vil vi ikke være med til", siger Anders Balle.