Nogle kan huske: ”Hindbærbrus og kragetæer” og en høj mand ved navn Sigvaldi. Han gik sine daglige ture på Strøget i 1970'ernes København med en barnevogn fyldt med bøger, som børn havde skrevet, og som han både udgav og solgte. Måske var Sigvaldi den første person, der tog børns literacy alvorligt og gjorde børnenes skriftlige udfoldelse til andet end en opøvelse i korrekt skriftlig fremstilling. Dengang rystede folk lidt på hovedet ad ham og hans bøger.

Nu mere end 40 år efter betoner forskere vigtigheden af at bruge literacy i dagtilbud og skole.

"Literacy og læringsmål i indskolingen" introducerer og diskuterer literacybegrebet.

Eleverne er for eksempel blevet inspireret af en oplæsningsbog og får den idé, at de kan lave deres egne billedbøger. Idéen om at lave en billedbog bliver til et undervisningsforløb, hvor eleverne deler sig op i mindre grupper og vælger at arbejde med bogproduktionen i skolen og i fritidsordningen. Billedbogen skal være til børnehaveklassen.

Et andet godt og konkret eksempel: Klassen skal udregne, hvor mange fisk der kan være i det akvarium, klassen har fået. Børnene skal ud at købe fisk, men de ved ikke, hvor mange fisk de skal købe. Hvordan løses mon dette problem?

I natur og teknologi-undervisning (kapitel 5) indrages elevernes egne erfaringer, samtidig med at der arbejdes med deres sproglige udvikling. Der fokuserers på elevens fortælling om arbejdet i faget og på brug af fagord og begreber. Det er elevernes egne oplevelser og undersøgelser, der sættes i spil, og det er væsentligt, at undervisningen og undersøgelserne foregår uden for klasselokalet. Der bliver givet konkrete eksempler på, hvordan aktiviteterne kan understøttes og bruges.

Bogens 11 kapitler indkredser de to centrale begreber literacy og læringsmål, og det er en indsigtsfuld bog for alle, der arbejder med læring.