Det samlede antal kvote-2-ansøgere til læreruddannelsen er steget en anelse i forhold til sidste år, men er ikke på højde med 2013.

Lille stigning i antallet af marts-ansøgere til læreruddannelsen

Ni procent flere har søgt ind på læreruddannelsen via kvote 2. Fristen udløb i dag. UC Lillebælt er topscorer med 25 procent flere ansøgere end sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste år faldt antallet af ansøgere til læreruddannelsen via kvote 2 drastisk - med i alt 16 procent til 1.562 ansøgere. I år ser det ud til at gå bedre for uddannelsen. I alt har 1699 angivet læreruddannelsen som deres 1. prioritet, og 4193 har nævnt læreruddannelsen, hvis man tæller alle prioriteter med.

Markant fald i marts-søgning til læreruddannelsen

Antallet af ansøgere via kvote 2 har svinget op og ned gennem de seneste år, men er altså i år steget med ni procent.

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte professionshøjskoler er gået frem. I toppen ligger UC Lillebælt, som har fået 25 procent flere ansøgere. Også UC Sjælland og UC Nordjylland er gået frem med henholdsvis 22 og 18 procent. Ingen professionshøjskoler er i år gået tilbage, men UC Syddanmark er helt nede på en fremgang på 1 procent.

Karaktersnittet blandt nye lærerstuderende stiger fortsat