Det er en fristende tanke, som nogle er kommet med den sidste tid: hvis nu de tegninger blev spredt ud over hele landet og verden, så var det farlige vel gået af dem, de drukner i mængden?

At trykke nævnte tegniner i en fagbog udsendt af staten Danmark er en meget farlig sag. Der skal jo også læses mellem linjerne og hvis staten står som afsender, har man så også fra offentlig side anerkendt hadet mod muslimer, hetzen fra visse kredse, alle de mange fordomme, der bygger på uvidenhed, krænkelsen og især manglen på respekt for menneskers tro? For menneskers drøm om det gode liv og forsøg på at finde mening med livet?

Jeg tænker tilbage på 30'erne. Skulle man den gang have trykt fx jødehadske tegninger og karrikaturer i danske aviser? I danske lærebøger? 

Og skulle man have givet Adolf Hitler taletid i datidens forsamlingshuse i Danmark? 

I ytringsfrihedens hellige navn? 

Der er mange ting, som er hellige, dvs. ukrænkelige i et menneskes liv, i en civilisation, i menneskehedens lange fortælling. Ytringsfrihed er naturligvis bare en blandt mange og kan aldrig stå alene. 

Kun en værdi kan måske stå alene, nemlig kærligheden ;o). Altings søgen efter det gode liv, livets overlevelse, livets egen stærke lov.

Fra pædagogen der elsker pædagogisk filosofi og synes vi mangler det temmelig meget i det moderne samfund og ikke mindst medier...

;o)