Demokratilæring i skole og samfund – uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik

Af Gert J.J. Biesta. Oversat af Joachim Wrang. Forlaget Klim 2013. 189 sider 239 kr.

Demokratiets grundlæggende værdier: retfærdighed, frihed og lighed er i dagens Europa ved at blive overtaget af markedets værdier. Den enkeltes evne til at sno sig og udnytte enhver situation på en rentabel måde – det er den neoliberalistiske markedstankegang.

Denne problemstilling er udgangspunktet for Gert Biestas teoretiske og politiske bog Demokratilæring i skole og samfund – uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik. Han kritiserer, at politikerne kryber for det neoliberalistiske mantra om, at alt kan gøres op i (lærings-) økonomi; og i syv veldokumenterede kapitler viser han, at demokrati intet har at gøre med kynisk, økonomisk beregning.

Politikerne kan ikke tørre den demokratiske udfordring og opgave af i en demokrati-teoretisk læringsstrategi – for man lærer kun demokrati ved konkret at deltage og blive engageret. Men hvordan skal engagementet næres, når det samfundsmæssige fællesskab – i takt med den neoliberalistiske konkurrencestats udbredelse – er ved at nedbrydes?

Det er hykleri, når politikerne med den ene hånd bidrager til at nedbryde demokratiets hjem = det offentlige domæne samtidig med, at man med den anden hånd svinger pisken over borgernes manglende interesse for politik og stigende asociale adfærd. Det er ud fra ovenstående, at Gert Biestas udforsker forholdet mellem medborgerskab, læring og demokrati; han spørger: Er der håb for demokratiet?

Konklusionen er, at den demokratiske gnist for fællesskabet skal tændes igen; det er ikke godt nok med den neoliberalistiske frihed til valg på alle hylder. Nej, helt modsat skal der lægges op til en fælles, engageret diskussion om, hvilke hylder, der overhovedet skal være i det offentlige rum. Med andre ord skal det offentlige domæne være som ”et rum, beskyttet fra de tilstødende domæner, markedsdomænet og det private domæne, hvor fremmede møder hinanden som lige partnere i samfundets fælles liv”. Her skal man definere almenvellets interesser og producere offentlige goder.

Gert Biesta fremhæver, at for at demokratiet kan få nyt liv, skal hver enkel borger, i en livslang proces,  arbejde selvstændigt for at ”udfolde sin demokratiske subjektivitet”. For at understrege meningen med denne demokratiske subjektivitet henviser Gert Biesta til fotografiet på forsiden af hans bog. Her går en stor flok får rundt – alle med bøjede hoveder. Ét får kikker dog op på fotografen. Det er dette ene får, der adskiller sig fra flokken, man skal efterligne. Gert Biestas pointe er, at demokrati ikke er noget fast på-forhånd-veldefineret ”flok-agtigt”. Demokrati opstår i kritiske, spørgende øjeblikke i et fællesskab, som er optaget af at komme mennesker og behov i møde med henblik på at finde rimelige offentlige løsninger. Det er disse øjeblikke, man skal værne om i det offentlige rum for derved at give næring til demokratiet.

Den vigtigste konklusion for Gert Biesta er, at politikerne skal tage ansvar og forholde sig til de grundlæggende værdier retfærdighed, frihed og lighed; de skal skabe ordentlige rammer for udfoldelsen af demokratiske, samfundsmæssige diskussioner og samtaler. Det gøres ikke ved at forsøge at ”opdrage” borgerne med begrænsede læringsøkonomiske stategier – men ved at tage politisk stilling til den neoliberalistiske og individualistiske bølge, der ruller henover det ganske Europa.

Demokratilæring i skole og samfund – uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik er en yderst grundig indføring i Gert Biestas teoretiske og politiske forskning. Han tager læseren i hånden og gør det tydeligt, hvad det er, han er så kritisk overfor. I denne danske udgave er der tillige et efterskrift som opsummerer hans kritiske analyser; dermed lykkes opgaven med at formidle komplekse uddannelsesmæssige problemstillinger til fulde.

Lærke Grandjean

(Anmeldelsen er tidligere bragt i Uddannelsesbladet)