Vittra Sjöstaden bærer præg af stadig at være relativt ny. Lange gange, der kun brydes af indgange til lumre klasseværelser, findes ikke her. Trappen, som fører en op og ned mellem skolens 4 etager, er rund og rummelig.

I en lille skolegård er der placeret en buddhastatue. Dog ikke en helt klassisk en, men en med skandinavisk ansigt og statur - måske for at symbolisere, at der er mere mellem himmel og jord end regnetabeller og svensk grammatik.

Klasseværelserne er lyse, og skrå vægge er mere reglen end undtagelsen. Arkitekturen er ikke tilfældig på Vittra Sjöstaden. Intet er firkantet, heller ikke den pædagogiske tankegang.

Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

 Pisa-test fortæller ikke sandheden

Lærere på skolen, Elin Dahlin og Jenny Hedin, mener begge, at de store reformer, som blev implementeret i løbet af 1990'erne har været en stor gevinst for den svenske skole, selv om Pisa-resultaterne tegner et andet billede.

"Eleverne får de her tests midt i tid, hvor der er masser af andre test, som betyder noget for deres karakterer. Eleverne får at vide, at Pisa ikke betyder noget for den enkeltes karakterer, og derfor er det svært at motivere dem til at gøre deres bedste. De har alt for travlt", siger Elin Dahlin.

Hun har været lærer i otte år. Først var hun på en kommunalskole, men siden er hun kommet på privatskolen Vittra Sjöstaden i den nyere bydel i Stockholm, Sjöstaden, der med sit moderne præg minder om Sluseholmskvarteret i København. Gennemsnitsindkomsten er højere her end de fleste andre steder i Sverige, hvilket også afspejler sig i elevsammensætningen på skolen. Det errimeligresursestærke elever.

Mere tid med elever

Den pædagogiske vision på skolen er blevet justeret, siden Folkeskolen sidst var på besøg i 2008. Den offentlige institution, Skolverket, konkluderede for fem år siden, at individualiseret undervisning af eleverne førte til dårlige resultater.

Skolen med eget ansvar

"Den har vi taget til os for mange år siden. Vi er en skole for elever fra alle typer af familier, hvor vi måske tidligere mest havde elever fra velfungerende familier. Vi er blevet mere opmærksomme på, at alle får den støtte, de har behov for", siger administrerende direktør for Vittra, Susana Olsson-Casas.

"Vores lærere er klasseledere, og ved at ikke alle børn kan klare selv at tage ansvar. Men grundaget, om at alle har behov for en individuel udviklingsplan er bevaret", siger hun.

 Elin Dahlin er glad for sit arbejde som lærer, og hun er især glad for den pædagogiske vision for Vittra-skolerne, som ikke kun vægter faglig kompetenceudvikling højt, men også sociale.

"Jeg er meget mere sammen med eleverne i løbet af dagen, end jeg var på kommunalskolen, hvor jeg arbejdede tidligere. Måske op til 10 timer om ugen. Det gør en kæmpe forskel, fordi man får en tættere relation med eleverne", siger hun.

Elin Dahlin er teamleder og underviser udskolingselever i samfundsfag. Hendes kollega, Jenny Hedin, har været lærer i 10 år, og i de år har meget ændret sig for lærerne, siger hun. Tidligere var der ikke tid nok til at forberede sin undervisning, men det er der heldigvis mere af nu.

På et tidspunkt voksede mængden af administrativt arbejde, hvor lærerne brugte meget tid på at dokumentere social og faglig udvikling af eleverne, men der er blevet skruet lidt ned for de knapper igen.

"Det var for bureaukratisk og tog for meget af tiden med børnene", siger Elin Dahlin.

Datter går på kommunalskole

Jenny Hedins datter går på en kommunalskole, men det er kun fordi, der ikke findes et alternativ i den bydel, som hun bor i. Tankegangen på kommunalskolerne er for umoderne, mener hun.

"Forældrene vil have, at deres børn bliver undervist på samme måder, som de selv gjorde i sin tid. Så det er katederundervisning med bøger, de vil have. Det forstår jeg slet ikke", siger hun.

"Der sidder 30 elever i en klasse, som skal læse det samme kapitel i den samme bog, men det fungerer ikke, for eleverne kan på ingen måde være nået det samme sted fagligt".

Derfor er Jenny Hedin tilhænger af Vittra lærebogen, som er en bog, hver elev har. Undervisningen af eleverne tager altid udgangspunkt i det sted, hvor den enkelte elev er. Jenny Hedin underviser de seks-årige, og hun har 14 elever i klassen.

"Sådan burde det være i alle klasser. Der skal være langt færre elever i klasserne, så man kan give bedre individuel undervisning", siger hun.

Hun efterlyser derfor, at politikerne tilfører mange flere resurser til skolen. Der er brug for flere og bedre lærere her og nu, mener hun.

Ridser i lakken

Kun 40 procent af lærerne på Vittra Sjöstaden var uddannet, da Eva Pihlblad blev ansat som leder for to år siden. I dag er alle lærerne enten færdiguddannede, eller også er de i gang med en uddannelse, som er afsluttet inden for et år.

Lærernes mangel på kompetencer betød ifølge sjostadsbladet.se elevflugt fra Vittra Sjöstaden i en årrække.

"For Sverige som helhed er det et problem, at så få er uddannet som lærer. Det er rigtig svært at få nogle til at starte på læreruddannelsen. Jeg er den eneste fra mit hold på 40 lærerstuderende, der underviser i matematik og naturfag. Alle andre arbejder slet ikke i skolen. Til gengæld er der mange, som underviser på skoler, men som ikke er uddannet på læreruddannelsen", siger Eva Pihlblad.

Vittra ejes af Sveriges største friskolefirma, Academedia, som driver omkring 400 skoler og institutioner, heraf 27 Vittra-grundskoler for offentlige midler. Susana Olsson Casas mener ligesom Eva Pihlblad, at lærermanglen er det største problem, den svenske skole kæmper med lige nu, hvis der skal rettes op på de dårlige test-resultater.

Hun tror også, det skyldes ringe anseelse i samfundet og den dårlige løn, som ikke modsvarer uddannelsens længde på fire-fem år.

"Og så er Jan Björklund (minister for uddannelse, red.) ikke lykkes med at gøre det mere attraktivt at være lærer", siger hun.

Masser af arbejde - lille anerkendelse

Lærernes arbejdsrammer på privatskoler - eller friskoler, som de kaldes i Sverige -  er sat ud fra en fælles overenskomst, som også gælder lærerne på kommunale skoler. Lærerne er til stede på skolerne i 35,5 af ugens 45,5 arbejdstimer. Af de 35,5 timer, bruges 19-20 klokketimer på at undervise.

Resten af timerne er fordelt på forberedelse af undervisning samt papirarbejde, kontakt med forældrene og alt det, som et lærerjob nu engang indeholder.

Både Jenny Hedin og Elin Dahlin er meget begejstrede for den skole, de arbejder på, og de er også begge meget stolte af det arbejde, de udfører. Derfor undrer og ærgrer det dem også, at den offentlige debat om lærerne er så negativ.

"Hver gang, jeg tænder fjernsynet eller åbner en avis, får jeg at vide, hvor dårlige, vi lærere er til vores job. Jeg synes, vores status i samfundet er meget lav, og det kunne jeg godt ønske mig, så anderledes ud", siger Elin Dahlin og Jenny Hedin supplerer:

"Jeg synes, at vi lærere, som er pædagogisk uddannet, har en for lille stemme i forhold til skolens fremtid. Og her tænker jeg også på Jan Bjørklund, som beslutter en masse ting på et område, som han reelt ikke er uddannet til at vide noget om".