Debat

Lockoutzumba på Østerbro

Klidevældsskolens overenskomstansatte lærere bød op til dans på Østerbro.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken er lidt i otte om morgenen. Det er koldt, men heldigvis solrigt denne fredag 5.april. En lydmand har sat store højtalere op foran Kildevældsskolen på Bellmansgade på Østerbro. Lærere med gule bånd med ordet ’lockoutet’ står sammen med elever og forældre side om side med røde næse. Zumbamusik går i gang og fylder gaden. Mette Skakon, en lockoutet lærer fra skolen, stiller sig på cykelstien og koordinerer dansen. Snart er alle med på idéen og danser med. Bilister og cyklister tager farten af for at se, hvad der foregår. Smilene breder sig.

-          Vi danser for at holde varmen og for at holde gejsten oppe, mens vi er lockoutet, fortæller Mette Skakon efter dansen.

Et kvarter tidligere har lydmanden, hurtigt fået tilkoblet Mette Skakons iPod til det store lydanlæg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

-          Lockoutzumbaen er et eksempel på lærernes kreativitet. En kreativitet, der skal bruges i børnenes undervisning, fortæller Ulla Sørensen, der er lærer på Kildevældsskolen.

-           Vi ser sandelig ikke denne lockout som en forlænget påskeferie, men som en kæmpe katastrofe! Vi vil ind og undervise vores elever så hurtigt som muligt, fortsætter hun.

Dejlig varm kaffe og velduftende nybagt brød nydes ved et ildfad efter dansen. Det er SFO'ens pædagoger, der har sørget for forplejningen. Der grines og snakkes om den vellykkede zumbaevent foran Kildevældsskolens store hovedbygning.

-          Kildevældsskolens konfliktramte lærere vil med skilte og bannere trodse morgenkulden så længe lockouten kører, fortæller Ulla Sørensen, mens hun tager en tår af sin dampende kaffe.

-          Om kort tid starter lockoutløbet ved søerne, siger Jakob Kähler, der også er konfliktramt lærer på skolen. Han står i sit løbetøj og taler med sine lærerkolleger. Han sætter i løb og er kort efter ude af syne.  

Det er lærerne fra Sortedamskolen, der, som lærerne på Kildevældsskolen, har været kreative og taget initiativ til endnu en lockoutevent.

-          Klokken 14 forventes det, at langt de fleste af Københavns lærere mødes til demonstration på Rådhuspladsen. Vi ønsker fortsat kvalitet i undervisningen. Flere timer og mindre forberedelse er ikke vejen frem, slutter Ulla Sørensen.

  

Foto af Kristine Baadsgaard

Artikel af Jeppe Krogh