Debat
En utaknemmelig opgave
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er faktisk en overkommelig opgave, professor Mads Meier Jæger fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) har fået.
'Ungt talent' skal knække koden for social arv
Hvis han da tør sige sandheden? Hvis han graver virkelig dybt, ja, så vil han ikke finde »koden«. Den ligger nemlig helt frit fremme, så alle kan se den, og den er tilmed gældende ikke alene for universitetsuddannelser, men for alle uddannelser. Man skal se på forældre og bedsteforældre og så videre. Hvad er mon grunden til, at de ingen uddannelse fik? Det skulle vel aldrig være manglende evner. Det giver overhovedet ingen mening at lede efter »koden«. Der er nemlig ikke nogen. Selv en professor kan ikke finde den.
Der eksisterer naturligvis undtagelser. Jeg har personligt kendskab til nogle stykker, men egentlig typiske er de nu ikke, og man skal ikke generalisere ud fra disse undtagelser. Desværre har jeg set for mange af den traditionelle type. Hvis de på DPU virkelig tror, at der findes en enkelt »kode«, som er bestemmende for et ungt menneskes uddannelse, ja, så må man have medlidenhed med dem i deres bundløse naivitet.
Årsagen til den manglende uddannelse er mangesidet.
Manglende tradition, manglende økonomi, negativ social arv, her forstået som manglende familieintelligens. Professoren vil komme til at grave nogle gevaldige huller til ingen verdens nytte. Og uden at finde den »kode«, som ikke eksisterer. Hvorfor var forældrene mon ufaglærte? Her er virkelig tale om en utaknemmelig opgave.