I Folkeskolen nummer 10 optræder en herlig annonce fra Ateistisk Selskab, der tilbyder støtte til at præsentere ikke-religiøse og ateistiske livsanskuelser i kristendomsfaget.

Ateistisk Selskab forholder sig dog ikke særlig indsigtsfuldt til bekendtgørelsen og centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget, men det er, hvad det er. Værre er det, at de i annoncen opererer med en håbløst banal forståelse af det nuancerede forhold mellem tro og viden. På linjefaget beskæftiger vi os faktisk med kirke- og idéhistorie på en måde, så de forskellige konflikter, der gennem tiden har eksisteret mellem religiøse og ikke-religiøse perspektiver på mennesket og dets tilværelse, fremtræder nuanceret. Vi har læst religionskritik, og vi har faktisk også forholdt os til diskussionen om tro, tænkning og viden ud fra religionsfilosoffer fra både senantikken, middelalderen, oplysningstiden og nyere tid. Ateistisk Selskab formulerer sig i annoncen med en skråsikkerhed, der synes at vidne om, at de slet ikke har forstået forholdet mellem tro, tydning og viden. I forhold til de spørgsmål, der er på færde i filosofi, religion og teologi, er der som regel tale om tydninger og overbevisninger (herunder også ateisme), der ikke bunder i en stringent brug af fornuft eller i kun logiske ræsonnementer, men ofte har en oprindelse, der sjældent lader sig afdække med sikkerhed.

Det besidder naturligvis en vis underholdningsværdi, når man ligefrem indrykker en hel annonce for at udstille sin egen forsim-plede forståelse, men at tro, at man kan nå lærere i folkeskolen med så banale postulater og den form for pseudoargumentation, som annoncen indeholder, ja, det er at tale ned til lærerstanden. Men tak for det morsomme indslag.