Debat

Lærere underviser

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Antorini vil gennemføre forsøg med tolærerordninger.

Når det kommer til stykket, skal den ene lærer godt nok være tømrer, kok, pædagog eller noget andet. Det skal i hvert fald ikke være en lærer.

Antorini har bemærket, at i mangel af rigtige tolærerordninger så er der gode erfaringer med undervisningsassistenter - som for det meste er ikke-uddannede og ofte underbetalte. Derfor kan man ifølge ministeren godt fortsætte med at hælde alt muligt andet godtfolk ind til eleverne i en klasse for at se, hvordan det går.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er måske billigere. Men en »tolærerordning« er det ikke. Og det er ikke rart at tænke på, at den lille smule ekstraøkonomi (30 millioner), som den nye regering vil bruge på skolen, skal vise elever og lærere, at det, skolen har brug for til at løfte opgaven efter års nedskæringer, er alt andet end uddannede lærere.