'Vi, eller rettere sociologien, er blevet i stand til at beskrive samfundet på en moderne måde'. Sådan skriver Jens Rasmussen i bogens forord, og parallelliserer til den situation, Galileo Galilei befandt sig i, da han i begyndelsen af 1600-tallet beskrev verdensbilledet på en ny måde. Pointen er, at verdensbilledet altid har været sådan, som Galilei efter mange trængsler endelig blev i stand til og fik lov at beskrive det. I forhold til aktuelle beskrivelser af vort samfund mere end antyder forfatteren den mulighed, at det samme efterslæb gælder for vores forståelse af samfundet og af os selv. Han siger: 'En anden mulighed kunne dog også være, at samfundet nok forandrer og udvikler sig, men at dets grundlag er og har været det samme siden modernitetens begyndelse, og at det derimod er os, der først nu er blevet i stand til at kunne se samfundet, sådan som det er.' Moderniteten begyndte efter middelalderen, så det er i givet fald et langt efterslæb, vi taler om.

Hvori består da moderniteten ifølge forfatteren? I kortform kan det udtrykkes i to sætninger.

Den samfundsmæssige differentiering gør det ikke længere muligt at tale om fællesskaber, bundet sammen af fælles værdier og traditioner. Individualiseringen er som en konsekvens heraf så fremskreden, at den enkeltes handlinger sættes i gang af hans eller hendes erkendelse af sig selv - den enkelte bestemmer sig selv ud fra sig selv.

En sådan forståelse benævnes det refleksivt moderne og identificerer samfundet som emergent orden. En sådan tolkning står i modsætning til en traditionel modernitetsopfattelse, som forstår samfundet som hierarkisk orden og det moderne som et ufuldendt projekt.

Bogen er bygget op, så man som læser indføres i forfatterens refleksioner og hans argumentation for konklusionen. Undervejs inddrages filosoffer, sociologer, psykologer og pædagoger, der hver især har bidraget til en bestemmelse af den til enhver tid formulerede forståelse af det moderne - fra Rousseau til Luhmann.

Bogens ærinde er at nå frem til en adækvat forståelse af socialisering og læring, og efter at have argumenteret for samfundet som emergent orden og det moderne som refleksivt, kan forfatteren introducere konstruktivismen som den relevante læringsforståelse. Også her bliver vi indført i forskellige konstruktivismeforståelser, som ender ud i en argumentation for en radikal konstruktivisme repræsenteret ved Niklas Luhmann.

Erkendelse er en operation, nemlig den operation at markere en forskel. 'Mennesket' opfattes som et erkendende system, der i iagttagelsen af sin omverden aktivt udvælger det, der gør en forskel i forhold til allerede opnået erkendelse - selvreferentielt. Iagttageren er således den første forskel, der producerer en forskel. Dette leder over til en forståelse af undervisning som en særlig og specialiseret kommunikation, der ønsker at forandre personer, og som omfatter refleksiv kommunikation over kommunikationen.

Det er en meget indholdsmættet bog, som kræver sit af læseren - både i form af indsigt i de præsenterede teorier og i forhold til at følge forfatterens argumentation. Den er ambitiøs i sin bestræbelse på at inspirere læserens refleksioner - at pirre eller irritere læserens forforståelse - og sympatisk i sin vederhæftige argumentation. Jeg finder læsningen uhyre spændende, men skal koncentrere mig meget.

Jeg sidder tilbage med et åbent spørgsmål. Overfortolker jeg bogens argumentation, når jeg tolker den som et udsagn om, at 'nu ved vi endelig besked'? Hvis jeg ikke gør, synes jeg, der er et problem i forhold til den gennemførte argumentation.

Og så kunne jeg godt have tænkt mig, at forfatteren havde forfulgt og uddybet udsagnet side 78: 'Lige så galt som det er ikke at have værdier, hvilket er det samme som at være ude af stand til at foretage valg, lige så galt er det at insistere kompromisløst på sine værdier'. Min efterlysning skyldes ikke uenighed i udsagnet som udtryk for almindelig sund fornuft, men mine vanskeligheder med at forbinde det med et samfund som emergent orden. Den vanskelighed bunder måske i min egen 'hængen fast' i det traditionelt moderne, hvor det stadig var (er?) muligt at tro på nogle fælles værdier.

Socialisering og læring i det refleksivt moderne

Af Jens Rasmussen

168 sider, 148 kroner

Unge Pædagoger