Lærerne har stemt ja til overenskomstresultatet selv om det reelt ikke indeholder konkrete forbedringer af deres arbejdsvilkår, men blot indeholder nogle hensigtserklæringer om samarbejde, som formodentlig ikke engang er juridisk bindende for kommunerne, hvilket indebærer, at en kommune godt kan mene, at de forhold, de byder deres lærere, er gode nok. I andre sammenhænge ville det være så naturligt, at det end ikke ville være nødvendigt at nedfælde det på papir, fordi samarbejde og dialog er så grundfæstet i det danske demokrati, at vi tager det for naturligt og givet? Men altså ikke, når det gælder lærernes arbejdsvilkår. Ja’et er ikke en accept af lov 409 (som regulerer lærernes arbejdsforhold) men snarere en resignation over for overmagten, netop sådan som KL havde håbet på.

Folkeskolens idegrundlag var at give et ensartet skoletilbud overalt i kongeriget. Det er det, der nu ændres. Vi får i fremtiden 1300 forskellige folkeskoler, ikke bare med forskellige arbejdsvilkår for lærerne, men også med 1300 forskellige skoletilbud til eleverne, fordi lærernes arbejdsvilkår er forudsætningen for skolernes kvalitet og funktionalitet. Vi vil få A-, B- og C-skoler, alt efter den enkelte skoleleders givne ledelsesrum-  og formåen samt graden af kommunalbestyrelsernes mere eller mindre restriktive indblanding og økonomiske vilje på området.  Folkeskolen er med lov 409, som OK 15 altså ikke fik ændret, blevet atomiseret i en sådan grad, at det fælles grundlag smuldrer. End ikke folkeskolereformen kan hindre denne opløsning, idet den ligeledes er mulighedernes land for lokal opfindsomhed eller mangel på samme samtidig med, at der er lagt op til stor besparelser på skoleområdet i finansloven.  

 Folkeskolen har hidtil med dens grad af ensartethed i skoletilbuddet, hvad enten man boede i Nordjylland eller i Nordsjælland været med til at opretholde homogeniteten i det danske velfærdssamfund, mindske den sociale ulighed og styrke danskernes nationale identitet, som i vore dage i forvejen er presset af globaliseringen.  Den var skolen for såvel ”høj som lav.” Det vil den ikke være i fremtiden. Aftaler om arbejdsvilkårene for lærerne i folkeskolen burde ikke være en lokal opgave med de store forskelle det medfører, men derimod en statsopgave for at sikre den kvalitet og ensartethed, som er nødvendig, hvis man fortsat vil have én folkeskole i Danmark. Men det er måske netop det KL og den siddende regering ikke vil! Rigtig mange lokal- og landspolitikere – med statsministeren i spidsen - har jo også valgt en privatskole til deres børn.

Den indgåede overenskomst gælder i 3 år, men ”mens græsset gror, dør horsemor”, og de sørgelige konsekvenser af OK 15 og skolereformen er, at den er med til at lægge 200 års dansk folkeskoletradition i graven.