Den første Tysklandsstrategi

Regeringen Lars Løkke Rasmussen II var Danmarks regering fra 28. juni 2015, hvor den efterfulgte Helle Thorning-Schmidts anden regering, og frem til 28. november 2016, hvor den afløstes af Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.

Februar 2016 udsendte Venstreregeringen Løkke Rasmussen ”Regeringens strategi for Tyskland”, der var gældende, også da der 28. november 2016 dannedes en ny flerpartiregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Strategien kan downloades som pdf her: https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/GenerationGlobal/3_Tysklandsstrategi.pdf

Da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister for en ren socialdemokratisk mindretalsregering 27. juni 2019,blev den hidtidige Tysklandsstrategi lagt i skuffen.

Skræmmende forvarsel

25. november 2019 kan det konstateres, at Aalborg Universitet nu ikke længere udbyder tysk og spansk. (https://www.folkeskolen.dk/1098991/aalborg-universitet-lukker-ned-for-tysk-og-spansk). Politikerne begynder så langsomt at erkende, at nu skal der gøres noget, hvis tysk som fag skal bevares i Danmark.

Sprogene i det danske uddannelsessystem

Hvordan står det til med sprogene i det danske uddannelsessystem? På folkeskolen.dk kunne journalist Sebastian Bjerril den 20. november 2020 fortælle, at sprogene bløder, og at det har været sådan gennem en årrække.

I artiklen uddybes synspunkterne på baggrund af, at Dansk Folkepartis uddannelses- og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl bad børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremskaffe tal om, hvordan det stod til med sprogene. Undersøgelsen viste blandt andet, at kun 6,6 procent af årets studenter på det almene gymnasium (Stx) havde haft tysk eller fransk på højniveau. På hhx udgjorde studenterne med et af sprogene på højniveau 14,7 procent.

Dokumentationen findes her: https://www.folkeskolen.dk/1858410/det-helt-store-overblik-saadan-staar-det-til-med-sprogene-i-uddannelsessystemet.

Forslag til folketingsbeslutning 

Efter at regeringen har syltet den gamle Tysklandsstrategi, resulterer det i, at Eva Kjer Hansen (V), Anni Matthiesen (V), Christoffer Aagaard Melson (V), Ellen Trane Nørby (V), Hans Christian Schmidt (V), Ulla Tørnæs (V) og Michael Aastrup (V) den 12. november 2020 fremsætter Beslutningsforslag nr. B 85 for Folketinget 2020-21: ”Forslag til folketingsbeslutning” om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi, hvori det i beslutningen hedder: ”Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juni 2021 at udarbejde en ny Tysklandsstrategi, der skal have til formål at styrke dansk eksport til Tyskland, at tiltrække flere tyske turister til Danmark og at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland”. Forslaget kan i sin helhed læses her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B85/20201_B85_som_fremsat.pdf

Forslaget til folketingsbeslutning skaber røre i andedammen og Grænseforeningen og Flensborg avis beskriver situationen den 23. november 2020. ”Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi…” https://www.folkeskolen.dk/1859293/venstre-oensker-ny-tysklandsstrategi--bakker-de-oevrige-partier-op

Henvendelse til Folketingets Undervisningsudvalg

4. dec. 2020 sender Tysklærerforeningen for grundskolen – TLFG på baggrund af den opståede situation en henvendelse til Folketingets Undervisningsudvalg:

https://www.folkeskolen.dk/1860155/aabent-brev-til-folketingets-undervisningsudvalg

Forslag til folketingsbeslutning

Den 9. december afholdes der høring i Folketinget, hvor ”Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi” behandles.

I debatten deltager Jens Rohde, dengang Det Radikale Venstre, Henrik Møller, Socialdemokratiet, Christian Juhl, Enhedslisten, Eva Kjer Hansen, Venstre, der er en af forslagsstillerne, Katarina Ammitsbøl, Konservative, Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti og Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Debatten kan følges her: https://www.folkeskolen.dk/1860678/folketinget-behandler-ny-tysklandsstrategi

Pålæg til regeringen

Vi når frem til 5. jan 2021, hvor Venstre vil pålægge regeringen at formulere en ny Tysklandsstrategi, der blandt andet skal skabe et stærkere kulturelt bånd til Tyskland via en styrket tyskundervisning:

https://www.folkeskolen.dk/1862192/partier-ser-behov-for-styrket-tysk-fag

Forslag om, at tyskundervisningen fjernes

Der er nu roligt omkring sprogstrategien frem til den 23. marts, hvor lærer Tenna Bay på folkeskolen.dk udtrykker, at tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden. Hun foreslår, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere:

https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden

Hvad skal vi med Tyskland?

6. april sender Genau på Radio4 udsendelsen ”Den Store Tysklandsstrategi”, hvor Eva Kjer Hansen (V), Lykke Friis og socialdemokratiets uddannelsesordfører Jens Joel ivrigt diskuterer baggrunden for en Tysklandsstrategi, og hvad der skal til på videreuddannelsen og i undervisningen, hvis tysk skal styrkes. Man kunne ønske sig, at Jens Joels positive holdning kunne smitte af på den generelle holdning i regeringen. 

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/genau/id1489589623?l=da&i=1000515976491

Åbent samråd om at styrke sprogundervisningen

26. marts udtrykker undertegnede, at udsagnet føles som et spark i skridtet:

https://www.folkeskolen.dk/1869064/et-spark-i-skridtet, og den 7. april har udsagnet fået politiske konsekvenser. Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnes fra Venstre kalder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd for at forsikre sig om, at regeringen vil arbejde for en ny, national sprogstrategi. Anledningen er den omdiskuterede artikel på folkeskolen.dk:

https://www.folkeskolen.dk/1869511/kalder-ministre-i-samraad-efter-omdiskuteret-artikel-om-tysk-faget-vil-have-ny-sprogstrategi-

Inden samrådet kan man på folkeskolen.dk den 27. april læse, at samrådet glæder docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen. Hun mener, at politikerne helt bør gentænke sprogenes placering på skoleskemaet:

https://www.folkeskolen.dk/1871061/docent-inden-sprog-samraad-lad-sprogfagene-understoette-og-berige-hinanden-

Samrådet finder sted torsdag den 29. april: https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/BUU/kalender/54411/samraad.htm

og på folkeskolen.dk kan man læse, at undervisningsministeren ikke mener, at der er behov for en ny sprogstrategi:

https://www.folkeskolen.dk/1871304/minister-der-er-ikke-behov-for-en-ny-sprogstrategi

Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at såvel undervisningsministeren som uddannelsesministeren under samrådet udtrykker positive tanker for faget tysk. Pernille Rosenkrantz-Theil udtrykker direkte, at ”tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”: https://www.folkeskolen.dk/1871306/tysk-har-en-saerstatus-i-danmark-og-det-skal-det-blive-ved-med-at-have

Hvad skal vi med Tyskland?

Med udgangspunkt i den igangværende debat om tysk i undervisning og Tyskland som naboland tager Deadline den 3. maj blandt andet temaet, ”Hvad skal vi med Tyskland?”, op. – ca. 15:03 minutter henne i udsendelsen.

Studieværten drøfter tysks situation med Dr. Phil i tysk litteratur og kultur, Philipp Ostrowicz, og Studieleder på tyskstudiet på Københavns Universitet Anna Lena Sandberg, der udtrykker: ”Kan man ikke tysk, kan man ikke forstå Danmarks historie”.

Debatten, der varer ca. et kvarter er absolut værd at lytte til.

Følg dette link: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-hvad-skal-vi-med-tyskland_250374

”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter”

Lykke Friis, som vi efterhånden kender godt gennem udsagnet: ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” skrev i marts i ”Tænketanken Europa”: "Så er det nu Danmark skal udvikle en Tysklandsstrategi".

Jeg hæfter mig ved nedenstående: "Endelig er der ingen vej udenom. Vi må simpelthen have gjort noget ved de danske tysk-sprogkundskaber, som fortsat er i frit fald. Faktisk er der en risiko for, at vi snart kommer til at mangle tysklærere i gymnasiet. Selvom danske politikere godt kan tale engelsk med tyske politikere, er de manglende sprogkundskaber med til at svække vor gennemslagskraft. Det skyldes ikke mindst også, at sprog er kongevejen til kulturel forståelse. Og forstår man ikke tysk kultur, er det svært at hitte ud af, hvor Tyskland er på vej hen. Set i det lys bør det dansk-tyske venskabsår, der er blevet forlænget pga. Covid-19, bruges til at lancere en sprogsatsning. Wenn nicht jetzt, wann dann?" 

Hele artiklen er læsværdig. Prøv evt. at google "Så er det nu Danmark skal udvikle en Tysklandsstrategi".

Hvad nu?

26. april udtaler chefkonsulent i SMVdanmark (organisationen for Små og Mellemstore Virksomheder i Danmark) i Jyllands Posten:

"Vi kan se de første indikatorer på, at danskernes kompetencer i tysk formelt set er faldet over de seneste 15 år. Det er en katastrofe. På sigt vil det koste vækst og arbejdspladser og dermed i sidste ende velfærd i Danmark.": https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12926949/analyse-tysk-taber-terraen-naar-det-gaelder-sprogkundskaber-og-eksport/?fbclid=IwAR38TUNDJNtUd_u5KG5_mKSFRKJJV_uAl3k4hLho4LdRCD9_r3YU2ln2KXs

7. maj læses på folkeskolen.dk ”Tysklærerforening: Minister-ros er langt fra nok!”, hvor Tysklærerforeningen for Grundskolens næstformand Carl Kinze redegør for foreningens synspunkter. Ikke mindst den opfølgende debat under artiklen bringer interessante synspunkter til torvs: https://www.folkeskolen.dk/1871759/tysklaererforening-minister-ros-er-langt-fra-nok#1871917

Den 11. maj kan man i Berlingske læse en kommentar: ”Tysk er ved at uddø – og vi er skræmmende tæt på at være ”sprogløse verdensborgere. Gør noget ved det!”

 https://www.berlingske.dk/kommentarer/tysk-er-ved-at-uddoe-og-vi-er-skraemmende-taet-paa-at-vaere-sprogloese?fbclid=IwAR0JHnsGt29YowzSuTiEyfVN39esseR1w4OgnO0QJK1A6SIWIu37q5IGA4A

I betragtning af, at sprogfagene – og ikke mindst tysk – blev myrdet af et politisk flertal den 27. maj 2003, da gymnasiereformen dengang blev gennemført med ikrafttræden fra 1. august 2005, er det på høje tid at kaste en økonomisk livline ud, der kan redde sprogfagene fremover. Man opgav dengang linjedelingen, som indtil da havde sikret, at 40% af alle gymnasieelever fik tre fremmedsprog.

Vi nærmer os den 1. juni 2021, og ordene fra beslutningsforslag nr. B 85 for Folketinget 2020-21 sidder stadig i øregangen: ”Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juni 2021 at udarbejde en ny Tysklandsstrategi, der skal have til formål at styrke dansk eksport til Tyskland, at tiltrække flere tyske turister til Danmark og at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland”.

Hvilke konsekvenser har det, når man ikke efterkommer et beslutningsforslag?

Får vi en ny Tysklandsstrategi, der også uddannelsesmæssigt kan være med til at redde faget?

Det siges, at forventningens glæde er den største. Og ja, vi glæder os.