Så hører vi igen om vores dårlige fagkundskaber i naturfag. Og natur/teknik i folkeskolen er en katastrofe. Det er på grund af dette fag, at vi er havnet på en 22.-plads. Nu er der bare lige det ved det, at de unge, der blev testet til en 22.-plads, aldrig har haft natur/teknik. Det er et fag, der blev taget hul på i 1994 - ofte uden naturfagsuddannede lærere. Linjefagstimerne i læreruddannelsen er næsten halveret siden 1980. Timerne i pædagoguddannelsen er reduceret. Er der noget mærkeligt i, at vores naturfaglige videnskultur er truet?

Vores dårlige standpunkt hænger snarere tæt sammen med den uddannelsespolitik, der er blevet ført, dels i folkeskolen, dels inden for uddannelsen af lærere og pædagoger.

Pædagoguddannelsen fra 1992 reducerede naturfag til fem procent af den samlede uddannelse til pædagog. Det bliver på nogle pædagogseminarier til cirka 16 undervisningstimer i alt på hele uddannelsen. På lignende vis strøg den nye læreruddannelse 1997 helt det almendannende naturfag af faglisten. Timerne i naturfag i folkeskolen er blevet reduceret med mindst 20 procent siden 1965. I overbygningen er det kun fysik/kemi, børnene skal til prøve i. De lærerstuderendes baggrund er for de flestes vedkommende humanistisk eller samfundsfaglig. Når de lærerstuderende vælger linjefag, fylder det naturfaglige område foruroligende lidt, i forhold til hvor mange lærere der er brug for inden for dette felt. På Holbæk Seminarium faldt 17 procent af linjefagsvalget i år inden for det matematisk-naturfaglige område. Ifølge den vejledende timefordelingsplan for folkeskolen er 25 procent af timerne inden for matematik og naturfag. Når de studerende vælger et linjefag i biologi eller natur/teknik på et seminarium, kan det have et samlet undervisningstimetal på 280, i 1980 var det 450. Antallet af studerende på holdene er steget, og mængden af fagtimer faldet. Vores økonomi er afhængig af, hvor mange der gennemfører uddannelsen på vores seminarium. Dette er en konsekvens af den såkaldte taxameterordning. En læreruddannelse skal ikke uddanne naturvidenskabsfolk. Vi skal uddanne folk, der vil arbejde med mennesker og fag. Vi kan uddanne vidensnavigatorer. Styrmænd, der sammen med deres elever med nysgerrighed og undren kan navigere i det store spændende hav, som naturfag er.

For at være navigator må man have en vis faglighed.

Vi lever i et demokrati. Demokrati kræver viden. Demokrati kræver en bredt uddannet almue og ikke kun en højt uddannet elite. Det er vigtigt, hvordan man arbejder med børn. Børns tid i institutioner er tredoblet de sidste 25 år. Når læreres og pædagogers uddannelse bliver forringet på det naturfaglige område, hvad er det så for en naturfaglig kvalitet, børnene oplever? Naturfag er den halve verden. Vores kultur bygger på og er afhængig af naturfaglig forståelse. En stor del af børnene skal arbejde inden for det naturfaglige område. Hvordan skal børnene kunne forholde sig til miljøproblemer og bioteknologiske spørgsmål i fremtiden?

Lærer- og pædagoguddannelsen er et sted, det er vigtigt at holde øje med og passe på, hvis man vil styrke de naturfaglige vidensresurser. Det faglige fundament kan suppleres af aktive naturvejledere og oplevelsescentre. Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Landbohøjskolen og Roskilde Universitetscenter tilbyder efteruddannelse for lærere. Det er godt. Men grundlæggende faglig-pædagogisk viden hos de kommende pædagoger og lærere løses ikke kun ved at skabe naturfaglige suppleringskurser. Den faglige udvikling i forhold til en pædagogisk anvendelse af den faglige viden må foregå i samspil med en pædagogisk diskussion om mål, metode, midler og undervisningsmiljø. De pædagogiske uddannelser og efteruddannelser har brug for en opnormering - også af den naturfaglige kultur.

Seminarielektor og naturvejleder.