Landets folkeskoler blev sendt på påskeferie med nyheden om den største politiske skoleaftale siden folkeskolereformen. Med penge til at løfte de fagligst svageste elever og slidte faglokaler, flere valgfagstimer, færre afgangsprøver, en stor omrokering af fagenes placering i skemaerne og en helt ny opfindelse i form af en timebank, der erstatter den understøttende undervisning.

Men når børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal pege på det vigtigste blandt aftalens 33 elementer, peger han mod en endnu uklar fremtid: En ekspertgruppes arbejde med at udarbejde en skabelon til nye læreplaner, der først skal tages i brug om tre år. For det kan meget vel være her, den største ændring af folkeskolen kommer til at ligge.

Nyhedsanalyse

Sådan vil skoleaftalen ændre på skemaet

Folkeskolens fagplaner, som de nye læreplaner allerede er døbt, skal føre til mindre ”røvkedelig” og mere praktisk undervisning, siger ministeren. Problemet kender de fleste skolefolk til hudløshed. Alenlange tjeklister af læringsmål har drænet lærerne for energi og ejerskab over deres undervisning. ”Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster” og ”har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner”– tjek. Og næste gang skal eleven have lært at kunne ”planlægge og gennemføre faser i informationssøgning” og ”have viden om faser i informationssøgning” – job well done, eller det var i hvert fald tanken.

For sådan er virkeligheden i et klasseværelse langtfra. Elever lærer forskelligt og i vidt forskellige tempi, og mange af målene er i dag formuleret så abstrakt, at de er svære at omsætte til egentlig undervisning.

Mere end farvel til tusindvis af mål

Det skal være slut. Ni ud af ti mål skal smides ud af skolen. Men det er faktisk ikke, hvad der kommer til at ske. Sandheden er, at den politiske fortælling ikke er helt dækkende. Det er et langt mere omsiggribende arbejde, som ekspertgruppen gik i gang med tilbage i januar.

For læreplanerne skal ændres radikalt, og her er navneskiftet til fagplaner ikke uvæsentligt. Ekspertgruppen melder nemlig om intet mindre end et politisk nybrud. For første gang siden Pisa-chokket i starten af 00’erne er politikerne klar til at tale mindre om, hvad børnene kan forventes at få med sig af konkrete færdigheder, og mere om hvordan og i hvad eleverne bliver undervist. Altså en bevægelse fra, hvad eleverne skal lære, hen imod hvad de skal møde i fagene.

Som et pejlemærke skal de kommende fagplaner som noget nyt udnævne fagenes kernestof, noget, der i dag kun findes i gymnasielærernes læreplaner. Altså hvad der er vigtigst at præsentere eleverne for i løbet af deres skoletid. På nær kanonlisterne i dansk og historie er der i dag ikke udpeget et specifikt fagligt indhold i folkeskolen.

Er det en pludselig genfundet kærlighed til den sorte skole, hvor eleverne skulle lære kongerækken udenad? Nej, ifølge et af ekspertgruppens medlemmer bør det lande på en form for ”højeste fællesnævner”. Og præciseringen af det faglige indhold vil slet ikke blive i nærheden af den kæmpe bunke af mål, der er i dag. Så håbet fra alle parter er, at det vil medføre betydeligt mere tid og frihed til den enkelte skole og lærer til at lave undervisning tilpasset de elever, der nu engang er i klassen.

Indhold er ikke altid lig pensum

Samtidig er det vigtigt at have for øje, at fagenes indhold kan angives på forskellige niveauer: guldalderen, H.C. Andersen, eventyr og ”Den grimme ælling”. Snittet for en konkretisering kan lægges mange steder. I dag findes det mest konkret i de to kanoner, og her er snittet i dansk for eksempel på H.C. Andersen-niveau (og 13 andre forfatterskaber) uden nærmere angivelse af, hvordan der så skal arbejdes med den berømte forfatter.

Skeler man til gymnasiernes læreplaner – og det er ekspertgruppen blevet bedt om at gøre – kan man se et lignende snit. Men ud over at danskfagets kernestof angives til at være bestemte teksttyper og tekster fra en række specifikke tidsperioder, er kernen også bestemte læringsformer og et møde med forskellige analysemodeller.

Hvor konkret ekspertgruppen bliver, er for tidligt at spå om. Intet tyder dog på, at gruppen ønsker, at skolens stof skal udpeges i mere specifik form end på gymnasierne – mere sandsynligt bliver det nok nærmere en anbefaling om bredere definitioner af indhold og undervisningsformer i fagene.

Jamen, vi bruger jo ikke læreplanerne

De nuværende læreplaner blev aldrig det pædagogiske styringsredskab for lærernes undervisning, som politikerne ønskede. De har for manges vedkommende mere været et dokument, som lærerne orienterer sig i en enkelt gang om året.

For de nuværende læreplaner dur ikke i en travl hverdag, da de består af en helt uoverskuelig række af elementer og ord: fagets formål, fagets mål, som er så mange og detaljerede, at man allerede her let mister overblikket. Så videre til læseplanen, som også er lang, for så at komme til undervisningsvejledningen, som er endnu længere. Og for udskolingslærerne er der også prøvevejledningen, som de peger på som det egentlige styrende dokument for undervisningen. I alt giver det en udskolingsdansklærer 166 sider at forholde sig til – og de færreste lærere underviser i kun ét fag.

Hvem kan på den baggrund fortænke lærere, som vælger at prioritere at nå i mål med de 80-100 sider, der skal opgives alene til den mundtlige prøve? Så er det bare med at starte skoleåret fra en ende af med kortere tekster, et bredt udvalg af ældre tekster, nyere litteratur, poesi, drama og brugs- og fagtekster, mindst fire forskellige genrer inden for æstetiske tekster og så videre og så videre.

Målet med fagplanerne er, at de skal være kortere, mere overskuelige og i et konkret og pædagogisk sprog. De skal tale direkte til lærerne og være oplæg til faglige diskussioner på skolerne.

I debatten er det blevet påpeget, at læreplanen for danskfaget i gymnasiet kun fylder 3,5 sider, men så meget kan folkeskolens læreplaner næppe koges ind. Dertil er der for stor forskel på et treårigt gymnasiefag og folkeskolens ni år lange danskfag, og der er immervæk forskel på at undervise i faget i 1. og 9. klasse.

Forventningen til de nye fagplaner går ikke kun på, at de endelig bliver et redskab, lærerne kan se sig selv bruge. De er også helt afgørende for test og prøverne i skolen, da de – i hvert fald ideelt set – er formet til at afprøve eleverne efter planernes indhold og ambitionsniveau.

Endnu vigtigere er måske, at læreplaner er helt centrale for de undervisningsmidler, som lærerne har at vælge imellem. For når forlagene udarbejder materialer og udvikler forløb, er Fælles Mål i dag udgangspunktet, og her er det ofte færdigheds- og vidensmålene, der er forløbenes rygrad.

Dermed spiller læreplaner en meget afgørende rolle, uanset hvor aktivt lærerne bruger dem i hverdagen.

Hvad med praksisfagligheden?

Kommer de nye fagplaner så til at bidrage til Mattias Tesfayes ønske om en mere praktisk skole med mindre ”røvkedelig” undervisning, som han har udtrykt det?

Ekspertgruppen deler i hvert fald ministerens ambition, erfarer Folkeskolen. Et medlem peger på, at der er brug for et opgør med tankegangen om, at det konkrete alene ligger i indskolingen, mens det komplekse og abstrakte har hjemme i udskolingen. Den tilgang er også altdominerende for undervisningen på Skolen på Grundtvigsvej på Freriksberg, hvis leder er med i ekspertgruppen. Her er næsten al undervisning centreret om, at eleverne arbejder hen imod at fremstille et konkret produkt.

Internt i ekspertgruppen er der også mere vidtgående ønsker om at skære i antallet af fag for at skabe en mere sammenhængende skoledag for eleverne og give dem mere medbestemmelse inde i fagene. Frem for en medbestemmelse, der alene går på, om de ønsker det ene eller andet valgfag.

Foreløbig bliver det dog ved ønsket, da det ikke er gruppens opdrag at ændre på fagrækken. I det hele taget bliver balance et nøgleord for gruppens arbejde. For i sidste ende skal anbefalingerne til de nye fagplaner være spiselige for såvel Radikale Venstre som Dansk Folkeparti og de øvrige partier i forligskredsen på Christiansborg.

Skal vi tro på det denne gang?

Ambitionerne fejler ingenting, men hvad taler for, at det denne gang vil lykkes at skabe en positiv forandring med nye læreplaner? Det er der faktisk flere grunde til.

Folkeskolens leder

Lyt til hverdagens eksperter

For det første er lærerne med hele vejen. For der er en ægte iver i ekspertgruppen efter at komme i dialog med lærerne fra klasseværelserne. De nye planer skal først indkøres om lidt mere end tre år, og så er der tilmed som noget helt nyt nedsat et sekretariat, hvor skolens parter sammen med ministeriet understøtter ekspertgruppen. Det er kun tidligere set, da Danmarks Lærerforening og KL sammen nedsatte arbejdstidskommissionen, der som bekendt endte med, at lærerne igen fik en arbejdstidsaftale.

Alle er dog også enige om, at det ikke bliver let, og ambitionen bag de nuværende læreplaner var faktisk også, at de skulle være kortere og mere simple, deraf navnet Forenklede Fælles Mål. Sådan gik det som bekendt ikke. De for alvor drabelige slag vil reelt først finde sted, når kommende faggrupper skal udfylde ekspertgruppens skabelon til de nye fagplaner. For hvad udgør kernen i hvert af skolens fag, og hvad skal sorteres fra?

Stemningen er optimistisk. Uanset om man taler med politikere, skolens parter eller medlemmerne af ekspertgruppen, hersker der en begejstring og tro på, at det denne gang vil lykkes at skabe nogle fagplaner, som rent faktisk vil gøre en positiv forskel for lærerne og ikke mindst de læremidler, som lærerne har at vælge imellem.