Afgangsprøver
Både flere piger og drenge dumper efter corona-årene afgangsprøverne i dansk eller matematik. Hvor det tidligere var flest drenge, er det nu flest piger.
Foto: Leif Harboe, Flickr
For første gang: Nu er der flere piger end drenge, der ikke består
Selvom pigerne stadig får højere karakterer end drengene, er der efter corona-nedlukningerne nu også flest piger, der dumper de to store fag. Nedlukningerne er gået ud over pigernes oplevede mestring, siger forskere.
Det var de regionale forskelle,
der stjal mest af opmærksomheden, da Arbejderbevægelsens Erhversråd i sidste
uge offentliggjorde en rapport, som peger på, at flere og flere elever forlader folkeskolen uden at bestå afgangsprøverne i dansk og matematik. Især fik årene med hårde corona-nedlukninger
og onlineundervisning skylden for, at flere elever end tidligere ikke består dansk og/eller matematik.
Rapporten viser imidlertid også
noget andet: Der er nu flere piger end drenge, der dumper i et – eller begge – fag, eller som slet ikke går op til prøve. 12,2 procent af pigerne opnåede i
2023 ikke karakteren 02 i både dansk og matematik, mens det samme var tilfældet
for 10,4 procent af drengene. Det er aldrig sket tidligere, siden 2 i dansk og matematik i 2016 blev indført som krav for optagelse på en erhvervsuddannelse.
Når
flere piger end tidligere ikke består enten dansk eller matematik kan det
handle det om, at piger og drenge generelt set er forskellige, når det kommer
til deres oplevede mestring. Det vurderer Ane Qvortrup, som er professor ved
Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet.
Hun fortæller, at tidligere undersøgelser har vist, at piger stiller højere krav til sig
selv og er mere påvirkelige, hvad angår oplevet mestring. Mestringsoplevelsen
var noget af det, der blev påvirket under corona-nedlukningerne.
”Pigerne er mere nervøse for, om
de klarer sig godt og har en anden idé end drengene om, hvornår de gør det.
Hvis ikke man tror på sig selv, er der større sandsynlighed for, at man giver op
i forhold til en opgave, man finder svær. Eleverne har siddet meget alene
derhjemme, hvor de ikke har kunnet få den hjælp, de havde brug for, og heller
ikke kunne hjælpe hinanden som normalt. De har siddet meget ved computere, og
vi ved også, at drengene har højere digital selvtillid og er mere tilbøjelige
til at prøve sig frem”, siger hun.
Pigerne kan være mere ramt af nedlukningen
Ane Qvortrup peger på, at oplevet
mestring er et vigtigt opmærksomhedspunkt, fordi der stadig er et efterslæb
efter corona.
”Det positive er, at det rent
faktisk er noget, man kan gøre noget ved. For eksempel kan man arbejde med
mindre og mere opdelte opgaver, så eleverne får nogle succesoplevelser, inden
de skal bestige hele det bjerg, som en afgangsprøve er”, siger hun.
Professor ved DPU, Aarhus
Universitet, Dorthe Staunæs hæfter sig især ved, at tallene faktisk også
afslører en positiv historie om folkeskolen.
”Vi kan se, at skolen ikke er
ligegyldig. Det er ikke ligegyldigt, om man møder op i en klasse og et
fællesskab eller sidder hjemme foran en skærm, fordi der er corona. Det er også
interessant at se, at når vi fjerner den normale skolegang, har det forskellig betydning for forskellige elever”, siger hun.
Ligesom Ane Qvortrup peger også
Dorthe Staunæs på, at pigernes oplevede mestring kan have ændret sig i
perioderne med meget hjemmearbejde.
”En del piger har brug for at
høre, at de klarer sig godt. Samtidig var flere piger i mistrivsel og havde en
højere grad af ængstelighed allerede inden corona. Derfor overrasker det mig
heller ikke, at corona-nedlukningerne også har ramt en del piger hårdere
fagligt end drengene”, siger hun.
Desuden kan perioden med
nedlukningerne ifølge Dorthe Staunæs også have betydet, at nogle af de
dynamikker, som kan give social kapital i en skoleklasse, ændrede sig under
nedlukningerne.
”Drengen har kunnet koncentrere
sig lidt mere om det faglige end normalt, når de har siddet hjemme foran
skærmen, for der har ikke været et publikum til at være en af de ’seje’ drenge,
som er i opposition til undervisningen. Omvendt mistede pigerne noget af det
faglige fællesskab, som handler om at være og forstå sig selv som en dygtig
elev”, siger hun.
Tendensen, hvor flere piger end
drenge ikke består afgangsprøverne i dansk og matematik, flugter også med
Pisa-undersøgelsen fra 2022, hvor pigerne gik mere tilbage end drengene i begge
fag.
Samlet set får piger dog stadig
højere karakterer end drenge til folkeskolens afgangsprøver. I alle de
obligatoriske prøver i 2023 fik pigerne i gennemsnit 7,7 i karakter, mens
drengene gennemsnitligt lå på 7,0. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.