Lærer til lærer

Fra LP-modellen til ALPI-modellen

ALPI modellen har muliggjort, at vi som lærere er i stand til at træde et skridt tilbage og agere mere professionelt og hurtigere. Vi kan i den givne situation iværksætte tiltag baseret på vores værktøjskasse, som er bygget op af forskellige evindensbaserede og teoretiske handlemuligheder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra LP- til ALPI-modellen

I de sidste mange år har der været stor fokus på folkeskolen, og forskellige pædagogiske teorier og modeller er skyllet ind over lærerværelserne for at blive implementeret på de enkelte skoler. Alle teorier og modeller har selvfølgelig haft som formål at opkvalificere, effektivisere og motivere lærerne og optimere elevernes læringsudbytte og dermed forbedre skolen som helhed.

Det er til dels lykkedes, men ofte står vi som lærere tilbage med en lidt diffus tilgang og implementering, fordi vi knapt når at fordøje og anvende det ene koncept, før den næste bølge rammer os.

På Xclass, 10.klasse centeret i Slagelse, har vi også foretaget en sådan rejse, og brugt meget energi, tid og ressourcer på bl.a. LP. Hele forløbet med LP startede tilbage i skoleåret 2007-2008, og vi fastholdt arbejdet, med få lokale ændringer, frem til 2011-2012. Det gav os som organisation et forum, hvor vi kunne kommunikere, undersøge og reflektere over de udfordringer, vi mødte i vores professionelle virke både i forhold til os selv som lærere og i forhold til elevernes læring fagligt, socialt og personligt. I 2012 besluttede vi dog at stoppe med brugen af LP i den oprindelige form. Selv om LP ´s struktur og metode var en naturlig del af vores måde at tænke og arbejde på, var det også en meget langsom og omstændelig metode, som ikke passede til de lokale forhold på et 10. klassecenter, hvor vi kun har eleverne i et enkelt år. Vi havde behov for at kunne agere samtidig med, at vi reflekterede, undersøgte og evaluerede. Det var tydeligt, at det, der bremsede os i LP, var, at udgangspunktet ikke var erfaringsfeltet, men de mange og lange teoretiske overvejelser. Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at brugen af LP mange andre steder i Danmark og også i Norge er strandet på frustrationen over modellens langsommelighed som dagligt arbejdsredskab.

I skoleåret 2012-13 var det pædagogiske og læringsmæssige fokus på inklusion såvel nationalt som lokalt. I Slagelse Kommune oprettede man inklusionsnetværk og sendte netværkets medlemmer på aktionslæringskursus. Med denne viden i bagagen kunne vi se en mulighed for at anvende det bedste fra fortiden, bruge det i nutiden og tage det videre ind i fremtiden. Vi ville gerne lave en transdisciplinær læringspraksis, hvor vi bevægede os væk fra en enkeltstående teoretisk model, så vi kunne bruge det bedste fra flere verdener, og ikke mindst kunne implementere vores erfaringer og refleksioner fra daglig praksis.

Hvad så nu?

Fra LP til ALPI-modellen

Vi konstaterede i foråret 2013, at vi havde behov for et professionelt systematisk samarbejde for at bibeholde den professionelle dialog og udvikling, vi fik gennem arbejdet med LP-modellen. Det er vigtigt, som Bjørk Kjær har formuleret det, at organisationen kan præstere en tilkoblet kommunikativ orden, dvs. at der er en tydelig og klar forbindelse mellem det teoretiske/abstrakte plan og det praktiske og erfaringsmæssige/konkrete plan.

Den platform for videndeling og refleksion manglede vi, og vi gav derfor os selv følgende udfordring: Hvordan kan vi skabe en lokal forankret model, der kan rumme de gode elementer fra tidligere metoder og tiltag og kombinerer det med den daglige praksiserfaring?

Gradvist har vi så udviklet en ny model at arbejde ud fra, der tog afsæt i tidligere teorier og modeller; fx overførte vi systematikken i mødestrukturen fra LP-arbejdet, men tager samtidig hensyn til, at skoleåret i tiende har en særlig struktur som kræver en dynamisk og hurtig tilgang. Det resulterede i ALPI-modellen.

Se figuren

Aktioner i Lærings- og Pædagogisk Inklusion.

A: Anerkendende tilgang: At møde elevere hvor de er, i øjenhøjde med en positiv tilgang ved anvendelse af positiv psykologi.

AL: Aktionslæring

LP: LP-modellen af Nordahl.

I: Inklusion

Vi har sat 5 faser ind i en stjerneskabelon for at understrege, at modellen er dynamisk og derfor gør det muligt at anvende de faser, der i nuet giver mening, hvilket er vigtigt at kunne, for at kunne agere hurtigt og professionelt.

De fem faser er:

  1. Forundringsfasen: Her formuleres spørgsmål, der er identificeret i praksis.
  2. Hypotesen: Iværksættelse af aktioner med henblik på at lære af og raffinere praksis
  3. Iagttagelse af aktioner: Fastholde fokus på forundringen, gennemføre valgte strategier.
  4. Den reflekterende samtale: Vi sætter ord på det vi gør og lærer af det.
  5. Evaluering, revurdering og videndeling: Bearbejdning af erfaringer, metareflektion, teori

For os er det vigtigt at have en lokal forankret model, hvor nye pædagogiske strømninger kan inkorporeres efter behov, så vi føler ejerskab og overskud til at implementere tiltag hurtigt. Det giver os en grundlæggende sikkerhed og derfor et større overblik.

ALPI modellen har muliggjort, at vi som lærere er i stand til at træde et skridt tilbage og agere mere professionelt og hurtigere. Vi kan i den givne situation iværksætte tiltag baseret på vores værktøjskasse, som er bygget op af forskellige evindensbaserede og teoretiske handlemuligheder. Lærere, der er bevidste om ALPI modellen, er i stand til at have den professionelle tilgang, baseret på en tryghed i modellen der giver overblik og dermed større tålmodighed. Mange af vores elever har tidligere oplevet nederlag i folkeskolen og/eller har sociale og personlige problemer at slås med og reagerer typisk i deres vanemønstre, når de starter her i 10.klassecentret. Ved brugen af ALPI-modellen har vi igen fået et rum til metakommunikation, et fællesfagligt forum, som gør at vi ikke i pressede situationer reagerer vanemæssigt og derved kan se på elevernes fortællinger med et åbent sind.

ALPI modellen er ikke en mirakelmodel, der gør, at vi kan inkludere alle og alt, men vi ved at stort set alle eleverne rykker sig både fagligt, socialt og personligt i løbet af skoleåret og langt de fleste når deres målsætning for skoleåret på Xclass og er parate til at gå videre i uddannelsessystemet og livet generelt.

Tine Birch, lærer og inklusionskoordinator Xclass, Slagelse

Kirsten Westphalen, lærer og inklusionskoordinator Xclass, Slagelse

Powered by Labrador CMS