Profilbilleder, kvantecomputere, dyreliv - og elever som forskere

I disse dage, hvor Forskningens Døgn ruller over landet, og der snart er finale i Unge Forskere, må det være et relevant spørgsmål at overveje om og hvordan naturvidenskabelig forskning kan inddrages i undervisningen.

Svaret vil selvfølgelig være helt afhængigt af, hvor stringent man tolker begrebet forskning, men det er min klare overbevisning, at det er umagen værd at lade eleverne udfordres af og arbejde med reelle problemstillinger - og også at mulighederne for at gøre det er mange.

Det fokus, der er på arbejdsmåder og tankegange i alle de naturvidenskabelige fag, inviterer i høj grad til en undersøgende tilgang, og der bliver udført masser af eksperimenter rundtom på landets skoler. I de seneste år har der også været stort fokus på, hvordan man generelt kan anvende en undersøgende tilgang, for eksempel gennem metoder som Inquiry Based Science Education.

Hvis ‘forskningen’ eller løsningen af problemerne skal rykkes udenfor den snævre kontekst på skolen, sker det ofte i regi af konkurrencer med åbne opgaver som eksempelvis Unge Forskere, Naturfagsmaraton, First LEGO League og Projekt EDISON.

Fokus i dette indlæg er dog på noget andet - nemlig hvilke muligheder der er for at involvere sig i projekter, som aktivt igangsættes og/eller følges af rigitge naturvidenskabelige forskere. Fænomenet har mange navne, men benævnes ofte ‘citizen science’.

Citizen Science - eller ‘mange bække små...’

Jeg har ledt efter en oversættelse af ‘citizen science’, som gav mening for mig, men har indtil nu måttet give op. Måske er det den første anerkendelse af, at fagsprog ofte er globalt, og at det i sig selv er en pointe at introducere eleverne for et engelsk fagudtryk, når det de skal i gang med er noget, som potentielt går på tværs af alders-, lande- og sproggrænser.

Men uanset om vi taler dansk eller engelsk, er en definition på sin plads for at afgrænse området en smule. Den korteste og mest dækkende, jeg er stødt på, er noget i retning af ‘projects in which volunteers partner with scientists to answer real-world questions’.

Typisk er det muligheden for at involvere tusindvis af deltagere, som gør det attraktivt for forskerne, mens man som deltager kan bidrage til at løse problemer man ikke ville kunne løse alene.

Et af de bedste danske eksempler fra undervisningsverdenen, hvor antallet af deltagere gør en forskel, er ‘Masseksperimentet’, som siden 2007 har været en del af Dansk Naturvidenskabsfestival.

Blandt andre danske eksempler, som har været tidligt på banen med at inddrage mange elever, er danskedyr.dk’s naturjagter, hvor data dog ikke nødvendigvis knyttes an til egentlig forskning.

Et par relativt nye eksempler, som udspringer fra danske universiteter, er:

• ageguess.org (aldersgrænse 14 år). Gæt på personers alder ud fra deres profilbillede, og hjælp forskere fra SDU med at afgøre, om det har betydning for din levealder, hvor gammel du ser ud/opfattes af andre - som tvillingestudier tyder på.
• Quantum moves. Hjælp forskere på Aarhus Universitet med at bygge en kvantecomputer ved at spille et online-spil.

I videoen kan du høre Jakov Sherson fra Aarhus Universitet fortælle om projektet med kvantecomputeren, og også visionerne med platformen scienceathome.org, hvor Quantum Moves er den første udfordring.

http://www.youtube.com/watch?v=149m81BkEGk

Emnerne for citizen science-projekter er mangfoldige, ligesom der kan være stor forskel på den tid, man som deltager skal investere, og hvilke forudsætninger der kræves.

Her har jeg udvalgt et par eksempler, som forhåbentlig illustrerer bredden:

• Indsaml selv data:
  • SatCam (geografi). Du tager sky-billeder fra jorden, mens en satellit lige over dig gør det fra rummet. Du hjælper med at forbedre og vurdere kvaliteten af data fra satellitten.
  • Clock Your Sleep (biologi). Indrapporter dine søvnvaner, og vær med til at finde ud af, hvem der sover godt og knap så godt - og hvorfor.
  • Globe at Night (fysik/kemi; geografi). Hvilke konsekvenser har det, at der er mere og mere lys om natten? Indsaml data om nattehimlen fra dit lokalområde, og vær med til at give en del af svaret.
• Analysér data indsamlet af forskere:
  • SnapshotSerengeti (biologi; natur/teknik). Hjælp med at kortlægge dyrelivet på Serengeti ved at identificere dyr taget af hundredvis af kamerafælder
  • Cell Slider (biologi). ​Hjælp kræftforskere med at analysere billeder ved at identificere tre forskellige celletyper på mikroskopibilleder.
  • PlanetHunters.org (fysik; natur/teknik). ​Jagt planeter ved at analysere data fra Kepler-teleskopet.

Den sidste kategori har tætte link til ‘Serious games’ - men det er et helt andet og spændende område, som fortjener sit eget indlæg (som en teaser til de interesserede er det værd at se Jane McGonigals første og anden TED talk). Nu kan dine overspringshandlinger pludselig potentielt give god og ikke dårlig samvittighed.

Endelig er der projekter, som det nok er lidt sværere at kalde reel forskning, men som dog stadig eksemplificerer mulighederne. For eksempel Poo Power!, der har som mål at identificere hotspots for hundeefterladenskaber og generere biogas til lys i parkerne i stedet. Måske kender du selv til fantastiske projekter - så del dem endelig i kommentarerne, måske kender vi nogle, der vil deltage :-)

Lad computeren klare arbejdet

Man kan også vælge at bidrage ved blot at stille sin computers regnekraft til rådighed.

SETI@home var blandt de første eksempler på at almindelige mennesker blev inddraget i stor skala for at bidrage til naturvidenskabelig forskning. Her var det dog primært antallet af computere snarere end antallet af menneskelige hjerner, der blev (og stadig bliver) udnyttet til at løse komplekse problemer.

Det er stadig en relevant vinkel for mange beregningstunge opgaver - et af de nyere skud på stammen er folding@home, hvor man kan lade sin computers uudnyttede regnekraft støtte kampen mod kræft og andre livstruende sygdomme ved at lade den regne på proteinstrukturer. En krølle på den historie er i øvrigt, at citizen scientists via spillet foldIt også løser strukturer, hvor rå regnekraft indtil nu har måttet give op.

Lav dit eget projekt

Hvis du selv vil definere og indsamle data, for eksempel ved brug af elevernes mobiltelefoner, er der flere oplagte muligheder. Drejer det sig om naturobservationer, kan du selv definere projekter på eksempelvis iNaturalist.org, herunder hvilke typer data du skal indsamle via iNaturalists apps. Det kan være alt fra et globalt projekt til en bioblitz i skolens nærområde.

I projekter initieret af forskere er der oftest udviklet særskilte apps (der er mange, men find et par eksempler i denne artikel fra Scientific American). De fleste gode apps til generel dataindsamling er desværre enten dyre eller kræver en del arbejde at få tilpasset, men det er et område, som flytter sig meget hurtigt. Kender du gode løsninger, så del dem endelig. En simpel google-formular kan dog allerede løse en hel del.

Hvor finder jeg mere?

Der er bogstavelig talt hundredvis af projekter - ikke alle af lige god kvalitet. Her et par af mine favoritsamlinger af citizen science-projekter:

• scistarter.com
• zooniverse.org
• Scientific American - citizen science (især kategorien ‘All ages’)
• Følg også  #citizenscience på twitter (er du ny på twitter, anbefaler jeg @leoparddrengens twitterguide, og iøvrigt #skolechat)Profilbilleder