Ud med de forstyrrende børn

Folketingsmedlem Frank Dahlgaard vil have de mest forstyrrende børn ud af skoleklasserne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn har behov for grænser, og hvis man ikke kan holde sig inden for grænserne, må man tage konsekvensen. Hvis man ikke kan indordne sig under fællesskabet, så bliver man smidt ud'.

Folketingsmedlem Frank Dahlgaard (uden for partierne. Redaktionen) har mærket på egen krop, at man bliver smidt ud, hvis man ikke kan indordne sig - han røg ud af Det Konservative Folkeparti, men tog i sidste uge en af sine mærkesager fra dengang op igen. Det var ham, der i sin tid var igangsætteren bag en stor undersøgelse om urolige børn i folkeskolen. Den viste - blandt meget andet - at lærerne vurderede, at én procent af skoleeleverne ikke hørte hjemme i den normalklasse, hvor de befandt sig.

Frank Dahlgaard stillede i Folketinget beslutningsforslag om, at man følger lærernes ønske om at få placeret de mest forstyrrende elever uden for folkeskolens almindelige klasser - de urolige elever skulle så hjælpes med særforanstaltninger med henblik på at kunne vende tilbage til en normalklasse igen. Forslaget fik støtte fra Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti.

DLF gør ikke en skid

'Min ældste søn er i dag 26 år. Da han gik i 2.-3. klasse, blev hans trivsel i skolen totalt spoleret på grund af ét barn, der fik lov at forstyrre al undervisning. Hvis det her blev gennemført, ville det igen blive til at holde ud at være lærer. Og hvad gør Danmarks Lærerforening? Ikke en skid! Man siger bare: 'selvfølgelig skal der være plads til alle i folkeskolen''.

DLF's formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, understreger vigtigheden af, at man lytter til læreren, når man vurderer, hvordan det enkelte barn skal tackles.

'Vinklen om, at man skal straffes, fordi man ikke kan indordne sig, er helt forkert. Men det er også helt forkert, hvis en kommune af ideologiske årsager holder fast i, at her udskiller vi ingen børn. Folkeskolen skal have plads til alle, men i nogle tilfælde kan børn i en periode have behov for noget andet, end folkeskolens normalklasser kan tilbyde'.

Jørgen Stampe mener, at lovens muligheder for at hjælpe børnene er helt i orden. Men der er kommuner, der ikke vægter deres pædagogisk-psykologiske rådgivning højt nok og ikke sætter tilstrækkelige ressourcer af til et varieret udbud af muligheder for en tidlig og rigtig indsats over for børn med problemer - problemer som kan udarte til, at de ødelægger undervisningen for både sig selv og andre, fordi man ikke greb ind i tide.

Under forespørgselsdebatten gennemgik undervisningsminister Margrethe Vestager de mange tiltag, der er sat i værk, siden Frank Dahlgaards forespørgsel i 1996. Den undersøgelse, der blev gennemført dengang, gav ikke belæg for at sige, at der er blevet væsentligt flere urolige elever i folkeskolen, men den gav et indblik i de mønstre, der er i børnenes uro. Undersøgelsen dannede baggrund for dannelsen af Uro-net, et netværk af 250 skoler, som inspirerer hinanden i deres arbejde for at skabe en skolekultur, der giver mere rolige skoler.

Undervisningsministeren fortalte også om kampagnen mod mobning, om PPR-nettet, der skal udvikle samarbejdet mellem skole og pædagogisk-psykologisk rådgivning, samt om de punkter i F2000, som hun tror også vil medvirke til at skabe en skolekultur, der forebygger uro.

De fleste uddannelsespolitiske ordførere erklærede sig tilfredse med de mange initiativer, men Frank Dahlgaards reaktion var:

'Så tænker jeg - hvad tænker egentlig en skolelærer, der ved, hvad det her drejer sig om og står ude i klassen med alle disse rapporter og konsulentbistand og fede pædagogiske floskler? Kan det afhjælpe problemet? Jeg tvivler'.

Samme dag fremlagde han så sit tipunktsprogram, der skal gen-privatisere forældrenes opgaver som opdragere af egne børn. Heri vil han have Folketinget til at beslutte sig for en række løftede pegefingre, der skal minde forældre om, at det er dem, der har ansvaret for børneopdragelsen - breve til nybagte forældre, små beskeder på girokortet til daginstitutionsbetalingen, løbende breve fra skolerne til forældrene om, hvad man forventer af dem, samt at ressourcestærke forældre selv skal betale eventuelle særforanstaltninger for deres børn. Frank Dahlgaard vil også forlænge barselsorloven til 12 måneder, skrinlægge alle planer om helheds- og heldagsskole og pålægge forældrene at deltage i opdragelseskurser, hvis deres børn begår kriminalitet.

'Jeg drømmer ikke om, at det her bliver vedtaget, men debatten vil køre, og det glæder jeg mig til', lyder det fra løsgængeren.

Powered by Labrador CMS