Som leder af en uddannelsesinstitution skal man konstruktivt kunne involvere såvel interne som eksterne interessenter. Man skal kunne lede processer, skabe fælles problemløsning, kunne håndtere konflikter - og være god til at kommunikere.

Men som leder fungerer man i et krydspres. Det betyder, at man i princippet aldrig har en arbejdsro, hvor ingen "blander sig". Man må derfor nødvendigvis vælge en såkaldt "tredje vej i ledelsen, nemlig mulighedsledelse".

Nærværende bog kan således betragtes som inspiration til den slags ledelse af uddannelsesmiljøer.

Der tages primært afsæt i erfaringer med ledelse i mellemlange og videregående uddannelser. Således har bogen ikke direkte referencer til folkeskolen. Bogen bygger på forfatternes egen praksis som ledelseskonsulenter - og på en række interview, der er anonymiseret, og som der så er "digtet videre på".

Hvordan får lederen adgang til og indsigt i medarbejdernes indsats? Hvordan kan man lede på en måde, som opleves legitim og værdifuld for medarbejderne? Hvordan får man medarbejderne til at tro på, at de besidder resurser til at levere en god undervisning, og hvordan inddrages de i en udvikling, som vi ved bedst lykkes, hvis den sker "gennem" dem? Bogen reflekterer inspirerende over lederrollens mange facetter og giver gode bud på værktøjer til, at man kan se på sin egen praksis og måske genoverveje den.

"Den kompetente leder lykkes kun, hvis omverdenen har tillid til ham og hans dispositioner. Han skal være tilgængelig, og dem, han taler med, skal opleve, at de får opmærksomhed og bliver taget alvorligt".

Det gælder bestemt også folkeskolens ledere.