Anmeldelse

Cooperative Learning i dansk

Cooperative Learning i dansk

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Cooperative Learning har længe stået højt på dagsordenen i det didaktiske landskab. Selv om det er glædeligt, at lærerne i den grad har taget samarbejdslæringen til sig, og mange af dem har (gen)fundet arbejdsglæden gennem brugen af Cooperative Learning, resterer problemet med at finde tiden til at tilpasse deres undervisningsstof til de populære strukturer ofte. Derfor er en udgivelse som denne kærkommen.

Fakta:

Titel: Cooperative Learning i dansk

Forfatter: Anja Qvist

ISBN: 9788723039439

Pris: 625 kroner

Sider: 114 sider

Type: Bog

Forlag: Alinea

"Cooperative Learning i dansk - Stavning på mellemtrinnet a + b" organiserer stavearbejdet, så flere elever bliver aktive samtidig, eleverne bliver afhængige af hinandens arbejdsindsats, hver elev tager ansvar for læringen, og taletiden deles mere ligeligt i klassen. Alt dette er indeholdt i de fire såkaldte SPIL-principper, som aktiviteterne skal bygge på, for at der er tale om Cooperative Learning.

Et indledende afsnit (identisk i bog a og b) uddyber tankerne bag undervisningsformen og kommer også omkring nogle af de praktiske udfordringer, der opstår, når man anvender den i klassen. Bøgerne er derefter hver især delt op i kapitler efter fire forskellige staveområder, til hvilke fem ens Cooperative Learning-strukturer går igen. Hvert kapitel indledes med en metodisk vejledning. Selve elevarbejdet er tænkt i tre faser: målsætning, træning og evaluering.

Der er fortrykte skemaer til det hele, ligesom der er ordkort lige til at kopiere og lægge i lamineringsmaskinen. Materialet virker gennemtænkt og fås næppe mere tilgængeligt - en håndsrækning, der vil kunne mærkes fra den ene dag til den anden!